- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
88

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Kosakkerne

bestræbte han sig for at vise ved enhver Lejlighed. Men skønt
han var i Besiddelse af en vis grov Politur, bevægede sig med
Utvungethed og Selvtillid og talte et forfærdelig opstyltet Sprog,
mærkede man dog snart, at man havde en Fyr for sig ganske af
samme Kaliber som Far Jeroschka. Hans solbrændte Ansigt,
plumpe Hænder og røde Næse røbede ham ogsaa.

Olenin besvarede hans Hilsen og bad ham om at tage Plads.

»Goddag, Ilja Vasiljevitsch!" sagde Jeroschka, idet han rej-
ste sig og bukkede i den Grad dybt for Fændrikken, at Olenin
var tilbøjelig til at antage det for Ironi.

»Goddag, Goddag! Naa er du allerede her?" svarede den
anden og nikkede hen til ham.

Fændrikken kunde vel være en fyrretyve Aar. Han havde
graat, forneden tilspidset Skæg over hele Ansigtet. For øvrigt
var han mager, slank af Vækst og alt i alt en ganske smuk Mand,
der saa” yngre ud end sin Alder. Af Frygt for at Olenin skulde
anse ham for en almindelig Kosak, skyndte han sig at vise ham,
hvad det var for en dannet Personlighed han havde for sig.

»Han dér er vor ægyptiske Nimrod," sagde han med et selv-
tilfreds Smil til Olenin, idet han pegede paa Jeroschka. ,Han er
en Jæger for Herren! Ingen kan maale sig med ham. Men De
behager maaske allerede at kende ham?"

Den gamle Jæger saa’ ned paa sine Fødder, der var indhyl-
lede i vaade Skindlapper, og rystede tankefuldt paa sit Hoved,
som om han beundrede den andens Snille og Lærdom. ,,Vor gyp-
tiske Nimrod," gentog han flere Gange. ,Ja, hvad kan den Mand
dog ikke hitte paa."

»Vi skal ud paa Jagt," bemærkede Olenin.

»Naa saadan. Men jeg har en lille Sag, jeg gerne vilde have
afgjort med Dem forinden."

»Hvad ønsker De da?"

»Da De er en Standsperson ligesom jeg —jeg hører jo selv til
Officersstanden — bliver vi vel nok efterhaanden enige om Sa-
gen, saaledes som det sømmer sig for Standspersoner. Det var
heldigt, om vi kunde afgøre Spørgsmaalet sammen, for min Kone
er saare enfoldig og har ikke engang rigtig forstaaet endnu, hvad
De mente med Deres Ord i Gaar. Da jeg lejede Kvarteret ud til
Regimentsadjudanten, fik jeg 6 Sølvpenge for det, og saa fulgte
der endda ikke Staldrum med, men da jeg er en nobel Mand, vil
jeg lade det følge med for den samme Pris. Og da jeg har Offi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free