Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 91
smurt hele Arket fuldt. Men til hvem puger han alle de Penge
sammen? Han har kun en lille Dreng foruden Marjanka, og
bliver hun først gift, er kun han tilbage."
»Han samler vel sammen til hendes Medgift."
»Medgift? Nej, saa smukt og stolt et Pigebarn faar han nok
afsat uden den. Desuden er han såa gerrig en Djævel, at han kun
vil af med hende til en rig Mand. Saa kan han trække sin tilkom-
mende Svigersøn rigtig op. Se nu til min Nabo Lukaschka. Skønt
han er den raskeste Kosak, man kan tænke sig — for nylig slog
han jo en Tschetschentzer ihjel — har han dog gaaet og friet til
hende i længere Tid. Faderen vil ikke af med hende; saa er der
ét i Vejen og saa et andet. ,Pigen er ung endnu," siger han; men
jeg kender hans egentlige Tanke, han vil have, at de skal kom-
me med Gaver til ham. Alt det Væsen, de dog gør af hende. Men
Lukaschkas Frieri krones sikkerligt med Held, for han er den
første Kosak i Stanitzaen og en ægte Dhjigita. Han faar og3aa
nok Tapperhedskorset, fordi han dræbte Abreken."
»Er det ikke underligt, at jeg i Gaar Aftes, da jeg gik ude i
Gaarden, saa’ Fændrikkens Datter kysse en ung Kosak ?"
»Det vil du nok bilde mig ind!" raabte Jeroschka overrasket
og standsede i det samme.
»Det er den rene Sandhed!"
»Ja, de Satans Fruentimmer,” brummede den gamle tanke-
fuldt. — ,,Hvordan saa” han ud?"
»Det var saa mørkt, at jeg ikke kunde se hans Ansigtstræk."
»Naa. Men hvad Farve havde da Skindbesætningen påa hans
Hue? Var den hvid?"
sjal
»Var han ikke paa din Højde?"
»Nej, han var højere,"
»Saa er det ham!" sagde Jeroschka og brast i Latter. ,Vist er
det ham — min egen Lukaschka! Ham selv i egen Person! Naa,
det kan jeg lide. Saadan var jeg selv, min Far, da jeg var ung.
Jeg havde en Elskerinde, som delte Værelse med sin Moder og
sin Svigerinde, men jeg krøb alligevel ind til hende gennem Vin-
duet. Hun boede højt til Vejrs, for Moderen, den Heks, kunde
ikke udstaa mig og vilde gerne sikre sig mod mig. Jeg plejede at
gaa hen til Hytten sammen med min Ven, Girtschik, og paa hans
Skuldre krøb jeg saa op, aabnede Vinduet og listede mig hen til
hende. Engang, da hun laa og sov paa Bænken, kom jeg bag paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
