Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 93
med sine store Jagtstøvler og bar sin Bøsse saa uforsigtigt, at den
hvert Øjeblik fik fat i de lange Grene, der hang ud over Vejen.
»Ikke saa megen Støj! Stille, Soldat!" hviskede Jeroschka
vredt til ham.
Det mærkedes paa Luften, at Solen var oppe. Taagen be-
gyndte at spredes, men i Træernes Toppe hang den endnu som et
hvidt Slør hen over Skoven, der syntes saa umaadelig høj, at den
gjorde et spøgelseagtigt Indtryk. Hvad der i nogen Afstand saa’
ud som Træer, blev til Buske eller til Siv, naar man kom nær-
mere.
XIX
Taagen lettede og blottede Sivenes vaade Fjerduske, eller for-
tættede sig til en Dug, der vædede Græsset paa Vejen og langs
Hegnene, Ud fra alle Landsbyens Skorstene væltede Røgen. Folk
begyndte at begive sig ud af Stanitzaen. Nogle skulde til Arbejde
i Marken, andre ned til Floden, og atter andre ud paa Grænsevagt.
De to Jægere gik ved Siden af hinanden paa den fugtige, græs-
groede Vej. Utallige Mængder af Myg sværmede oppe i Luften
og forfulgte dem, idet de i tætte Sværme slog ned paa deres
Arme og Ryg og tilklistrede deres Øjne. I Luften stod en krydret
Duft af fugtigt Græs og af Skovens Væde. Olenin vendte sig
hvert Øjeblik om efter Karren, som Marjanka sad i, og saa”
hende drive Okserne frem med sin Kæp. Ingen Lyd fra Stanitzaen
naaede mere Jægerens Øre. Den Stilhed, der herskede rundt om
dem, afbrødes kun af Hundenes Raslen inde i Tjørnekrattet, og
nu og da af Skovens Fugle, naar de kaldte paa hinanden. Olenin
vidste, at det var farligt at opholde sig i Skovene her, fordi
Abrekerne plejede at skjule sig i dem, men han vidste ogsaa, at
Bøssen er et udmærket Forsvarsmiddel for den, der til Fods van-
drer gennem den mørke Skov. Bange var han egentlig ikke, men
han følte, at mangen en vilde have været det i hans Sted. An-
spændende alle sine Sanser saa’ han ud i den af Fugtighed dam-
pende Skov og lyttede til de svage Lyd, som af og til naaede hans
Øre. Hvert Øjeblik greb han fat i sin Bøsse og følte sig da gen-
nemstrømmet af en ejendommelig behagelig Følelse, som han
ikke før havde kendt. Far Jeroschka, der nu gik foran ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
