Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Kosakkerne
hvor han kunde overtænke Sagen nøjere og finde Lejlighed til at
gøre noget godt. Lidt efter kom han til en Lysning og saa” sig
om: Solen havde allerede skjult sig bag Træerne, Luften var
køligere, og alle Omgivelserne forekom ham fremmede. De lig-
nede ikke, hvad han før havde set i Omegnen af Stanitzaen. Alt
havde pludselig forandret sig, baade Vejret og Skovens Karakter.
Himlen var overtrukken med Skyer, Vinden susede hen over
Trætoppene, og hvor han saa” hen, fik han kun Øje paa Sivtuer
og gamle Træer med splintrede, knækkede Grene. Han kaldte
paa sin Hund, der løb og støvede — hans Stemme gav en hul og
uhyggelig Genlyd. Nu begyndte han at blive ilde til Mode. Han
blev bange for Alvor. Tanken om Abrekerne og alle de Mord,
der havde fundet Sted i disse Skove, satte ham i saa ængstelig en
Stemning, at han var forberedt paa at se en Tschetschentzer
springe frem fra hver Busk, han kom forbi. Skete det, maatte
han enten sælge sit Liv saa dyrt som muligt eller fejgt gribe
Flugten. Han tænkte paa Gud og Livet efter dette; det havde
han ikke gjort i umindelige Tider. Hvor han saa” hen, var han
omgivet af den mørke, vilde Natur. ,Det er sandelig ikke værd
at leve som en egenkærlig, der kun tænker paa sit eget Jeg,"
sagde han til sig selv. ,,Man kan jo gaa hen og dø, uden at nogen
véd af det, og uden at man har udrettet noget godt." Jagten havde
han opgivet, for han var dødtræt, men han saa’ opmærksomt og
næsten med Rædsel hen paa hver Busk og hvert Træ, han kom i
Nærheden af, idet han hele Tiden var forberedt paa at skulle af
med Livet. Endelig standsede han foran en stor Grøft med plum-
ret og køligt Vand, og for ikke mere at strejfe rundt paa maa og
faa besluttede han at følge den. Det gjorde han ogsaa, skønt han
ikke havde Begreb om, hvor han kom hen. Pludselig hørte han
det rasle i Sivene bag ved sig. Han får sammen og greb fat i sin
Bøsse. Men hvor skammede han sig ikke, da han saa”, at det
var hans Hund, som gispende og med Tungen ud af Halsen plum-
pede ned i det kolde Vand og gav sig til at labe deraf.
Han lagde sig med Hovedet ud over Grøften øg drak sam-
men med Hunden. Derpaa fulgte han den, idet han gik ud fra,
at den nok vilde finde Vej til Stanitzaen. Men skønt han havde
denne trofaste Kammerat hos sig, fandt han dog Omgivelserne
endnu mere mørke og uhyggelige end før. Skoven var nu næsten
sort, og Blæsten, der tog til i Styrke, hylede og peb hen over de
gamle halvt udgaaede Træer. Nogle store Fugle kredsede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
