Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emre
NESS
rr
NS
4 my
==
rer Rn
== SE =5
102 Kosakkerne
Maaltider, og satte sig ned og tændte en Cigaret, men paa dette
Sted tog man heller ikke Notits af ham. For det første røg han
Tobak, hvad der jo ikke var velset hos Kosakkerne, for det andet
var der denne Aften noget, som særlig optog dem alle. Den
dræbte Tschetschentzers Broder var nemlig ankommet fra Bjær-
gene med en Tolk for at løskøbe Liget, og nu ventede Kosakkerne
blot paa, at deres foresatte skulde ankomme fra Stanitzaen, for at
Sagen kunde blive ordnet. Tshetschentzeren, en høj og slank Mand
med et kort, studset Skæg, der var farvet rødt, sad rolig og maje-
stætisk som en Kejser, og det skønt hans Kappe og spidse Hue
hang i Laser. Hans Ansigt lignede i høj Grad den dræbtes. Sid-
dende i Halvmørket med Benene trukne op under sig røg han af
sin korte Pibe og spyttede en Gang imellem, men han værdigede
ingen af de tilstedeværende et Blik og saa’ ikke en eneste
Gang hen paa Broderens Lig. Nu og da udstødte han nogle gen-
nemtrængende Strubelyde, der lød som Befalinger, og som hans
Ledsager syntes at lytte til med den dybeste Ærefrygt. Det var
utvivlsomt, at denne Dhjigita mere end én Gang havde set Rus-
serne under helt andre Forhold end nu, og at intet af det, han
saa” her, forbavsede eller interesserede ham. Da Olenin nær-
mede sig Liget for at tage det i Øjesyn, skævede Tschetschent-
zeren hen til ham under sine optrukne Bryn og sagde nogle faa Ord
i en forbitret Tone. Hans Kammerat skyndte sig at tildække den
døde med sin Kappe. Olenin, der følte sig slaaet og fængslet
af det majestætiske og strenge Udtryk i Dhjigitaens Ansigt, vilde
begynde en Samtale med ham og spurgte ham derfor, i hvilken
Aul han hørte hjemme; men den anden saa” knap paa ham,
spyttede paa Gulvet for at vise sin Foragt og vendte ham Ryg-
gen. Olenin var forbavset over, at det ikke interesserede Tschet-
schentzeren at tale med ham, og mente, at det enten maatte
være Dumhed eller Ukendskab til det russiske Sprog, der var
Skyld i denne Mangel paa Interesse. Han henvendte sig da til
Tolken. Denne, der tillige gav sig af med et være Spion, var
lige saa laset som sin Kammerat. Han havde kulsort Skæg,
mørke, spillende Øjne, skinnende hvide Tænder og var dertil
saa livlig, at han ikke kunde holde sig rolig et Øjeblik. Han var
villig nok til at indlade sig paa en Samtale med Olenin, hvem
han bad om en Cigaret.
De var fem Brødre i alt,” fortalte han i et Sprog, der var
en Blanding af Russisk og Tatarisk. »Han derhenne, er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
