Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Kosakkerne
frit. Sotnikken, der i ét og alt var lige saa rask en Kosak som de
andre, gik hen til Tolken og talte saa flydende Tatarisk med ham,
at man skulde tro, han var en indfødt Tschetchentzer. Tolken
fik overleveret et Dokument og maatte betale nogle Penge. Saa
var Sagen i Orden, og alle traadte hen til den døde.
Hvor har vi Lukaschka Gavrilov?" spurgte Sotnikken.
Lukaschka nærmede sig og tog Huen af.
,Jeg har fremhævet dig i min Indberetning til Obersten, men
hvad der kommer ud af det, véd jeg ikke. Du er indstillet til
Tapperhedskorset. Underofficer kan du ikke blive endnu, dertil
er du for ung. Kan du læse og skrive?"
»Nej, det har jeg ikke Begreb om."
»Du ser mig ud til at være en Pokkers Karl! Sæt kun Huen
paa," vedblev Sotnikken, der igen gav den nedladende foresatte.
— ,Naa, tag nu fat, og hjælp at bære Liget bort," befalede han
Kosakkerne.
Lukaschkas Ansigt straalede i den Grad af Glæde, at han saa”
dobbelt saa godt ud som ellers. Han satte sin Hue paa og tog
Plads i Nærheden af Olenin.
Efter at Liget var lagt i Baaden, gik Dhjigitaen ned til Flod-
bredden. Da han kom i Nærheden af Kosakkerne, veg disse uvil-
kaarlig til Side og gjorde Plads for ham. Han sprang hurtigt ned i
Baaden. Først da — Olenin lagde udtrykkelig Mærke til, at det
var første Gang — lod han sit Blik glide hen over alle Kosak-
kerne, medens han samtidig rettede et kort Spørgsmaal til sin
Kammerat, der stod oppe paa Bredden. Denne svarede noget —
hvad det var, kunde ikke høres tydeligt — og pegede paa Lu-
kaschka. Tschetschentzeren sendte den unge Kosak et Blik fuldt
af iskold, knusende Foragt, vendte sig langsomt om, saa” over
paa den modsatte Flodbred og gjorde derpaa en kort Bemærkning
til sin Kammerat.
,Hvad var det, han sagde?" spurgte Olenin den urolige, vim-
se Tolk.
,Hans Ord var: I dræber vore, og vore stjæler og plyndrer
fra eder; det gaar lige op," forklarede Tolken, der øjensynlig
vilde bilde Olenin noget ind. Leende og visende sine hvide Tæn-
der sprang han derpaa ned i Baaden.
Den dræbtes Broder sad saa ubevægelig som en Støtte og
stirrede over paa den modsatte Bred. Han hadede og foragtede
i den Grad alt, hvad der var paa denne Side af Floden, at intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
