Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 109
Det vår bælgmørkt, da de kom til Stanitzaen. Til alle Sider
var de endnu omgivne af den skumle, uhyggelige Skov. Vinden
for tudende hen over de høje Trætoppe. Med ét hørte de lige i
Nærheden Schakalernes Hyl, der lød, snart som en jamrende
Graad, snart som en fæl og skingrende Latter. Foran dem laa
Landsbyens Tage. De kunde skelne Kvindernes Stemmer og
Hundenes Gøen. Hytternes Omrids traadte skarpere frem, alle
Vegne blinkede Lysene dem i Møde, og den stramme Lugt af
Gødningerøgen steg dem op i Næsen. I dette Øjeblik følte Olenin
rigtig, at her i Stanitzaen var hans Hjem, hans Familie — hele
hans Lykke. I dette Øjeblik koldt han af alle Mennesker, men
især af Lukaschka. Saa snart han kom hjem, trak han egenhæn-
dig den ene af sine to Heste ud af Stalden og overleverede den
til den forbavsede unge Kosak. Det var den, han havde købt i
Kavkasus, og som han ikke red til daglig. Ganske vist var den
ikke ung mere, men den saa” dog godt ud endnu.
»Hvorfor forærer De mig den?" spurgte Lukaschka. »Jeg har
jo aldrig haft Lejlighed til at gøre Dem nogen Tjeneste!"
»Tag den kun! Den hår ingen Værdi for mig. En anden Gang
kan du forære mig nogét. — Nu kan vi da drage sammen ud i
Felten.£
Lukaschka stød, som om han havde tabt baade Næse og
Mund. Omsider sagde han uden at se paa Hesten:
»Men hvor kan det dog falde Dem ind? Den maa dog ikke
være saa lidt værd."
»Tag den; hører du! Vægrer du dig, betragter jeg det som
en Fornærmelse.”"
»Naa ja, saa siger jeg Tak! Det havde jeg rigtignok ikke ven-
tet," udbrød Lukaschka gribende den ved Tøjlerne.
Olenin følte sig glad og’lykkelig som et Barn. ,Bind den her
udenfor," sagde han. —,, Hesten er god, jeg har købt den i Gros-
noj. Den galoperer udmærket. — Vanjuscha, skaf os noget Tschi-
khir! Kom, skal vi saa gaa op i Hytten!"
Der kom Vin paa Bordet. Lukaschka satte sig ned og tog et
Bæger.
»Jeg haaber nok, at jeg engang skal kunne gøre Gengæld,"
sagde han, idet han drak ud. ,,Sig mig, hvad hedder De?"
»Dmitrij Andreitsch.”"
»Naa, Dmitrij Andreitsch, Gud være med dig! Lad os to slut-
te Venskabspagt. Du skulde besøge os; skønt vi ikke er rige Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
