- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
110

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

==
255-275: =b>"=5- 55 SER LL SE SE

——=

FRR

|

ål

110 Kosakkerne

har vi dog altid Raad til at traktere vore Venner. Min Moder skal
nok bringe dig Fløde og Vindruer, naar du trænger dertil, og kom-
mer du ud til Grænsevagten, staar jeg altid til din Tjeneste, hvad
enten det gælder Jagt eller Fiskeri. Du skulde have set det Vild-
svin, jeg skød forleden. Jeg delte det ud til Kosakkerne. Havde
jeg kendt dig dengang, vilde du ogsaa have faaet din Part."

»Ja, Tak skal du have. — Husk, at du ikke bruger Hesten til
at køre med; det er den ikke vant til."

»Nej, det kunde aldrig falde mig ind. — Nu skal jeg sige dig
noget," hviskede Lukaschka. Skal vi ikke tage over til min Ven
Ghirej-Khan. Han har foreslaaet mig, at vi lægger os i Baghold
i Nærheden af Vejen, som fører ned fra Bjærgene. Tag med! Jeg
skal ikke lade dig i Stikken, men trofast staa dig bi.”

»Ja, engang ved Lejlighed kan vi jo tage derover."

Det lod til, at Lukaschka nu var fuldstændig beroliget og paa
det rene med Grunden til Olenins Handlemaade. Denne var for-
bavset over den unge Kosaks rolige og ligefremme Væsen, men
fandt for Resten, at hans Ligefremhed gik noget vel vidt. De sad
og talte saa længe sammen, at Klokken blev mange, inden Lu-
kaschka fik sagt Farvel. Skønt han havde drukket tæt, var han
dog ikke beruset — det plejede han aldrig at blive.

Olenin kiggede ud af Vinduet for at se, hvad Lukaschka vil-
de foretage sig, inden han red bort. Kosakken gik langsomt og
med sænket Hoved ned ad Trappen. Derpaa trak han Hesten
uden for Porten, rystede kækt med Hovedet, sprang som en Kat
op paa Dyrets Ryg og fik fat i Tøjlerne. Saa udstødte han et vildt,
gennemtrængende Skrig og for i en susende Fart ned ad Gaden.
Skønt Olenin blev skuffet i sin Forventning om, at Lukaschka
vilde delagtiggøre Marjanka i sin Glæde, følte han sig dog usæd-
vanlig fornøjet og vel til Mode. Han var saa glad, at han ikke
kunde bare sig for at meddele Vanjuscha, ikke alene, at han hav-
de foræret Lukaschka Hesten, men ogsaa, hvorfor han havde
gjort det, og han satte sin Tjener ind i hele sin ny Teori om Lyk-
ken. Vanjuscha billigede ikke denne Teori. Han erklærede: il
ni a på larsjang i den," og fandt derfor, at det var noget rigtigt
Vrøvl.

Lukaschka kom hjem i en Fart, sprang af Hesten, og afleve-
rede den til Moderen, hvem han gav Ordre til, at den straks skul-
de slippes ud paa Engen, hvor Kosakkernes Heste græssede i
Fællesskab; selv var han nødt til endnu samme Nat at vende til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free