Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 111
bage til Vagten. Den døvstumme forklarede ham ved Tegn, at
hun, hvis hun nogen Sinde fik hans Velgører at se, vilde kaste sig
for hans Fødder, og trak derpaa af med Dyret. Den gamle Moder
rystede derimod påa Hovedet, da hun hørte Sønnens Fortælling,
for i sit Indre var hun overbevist om, at han havde stjaalet He-
sten, og at det var derfor, han. vilde have den jaget ud paa En-
gen før Daggry.
Medens han gik alene gennem Skoven, grublede han uaflade-
lig over, hvad Grunden kunde være til Olenins Handlemaade.
Skønt Hesten efter hans Mening ikke hørte til de bedste, var den
dog altid sine 40 Sølvpenge værd og saaledes ikke til at foragte.
Men hvorfor havde han faaet den? — Ja, det kunde han ikke
forstaa, og som Følge deraf følte han heller ikke den ringeste
Taknemmelighed overfor Olenin. Nej, tværtimod. En uklar Mis-
tanke om, at denne havde noget slemt i Sinde med ham, rendte
rundt i Hovedet paa ham, uden at han dog kunde blive klog paa,
hvori Junkerens slette Hensigter bestod. Det var jo fuldstændig
utænkeligt, at et Menneske, som han ikke kendte det mindste
til, af ren og bar Godhed kunde gaa hen og forære ham en Hest
til 40 Sølvpenge. Hvis Olenin endda havde været fuld, kunde
han have forstaaet det, men Junkeren var fuldstændig ædru, da
han gav ham Dyret. ,,Han vil sikkert have mig til at begaa en
eller anden slet Handling. Naa, men det skal blive Løgn! Nu
hår jeg Hesten, lad der saa komme, hvad der vil. Jeg er Karl for
min Hat. Vi skal dog se, hvem af os to, der tager den anden ved
Næsen," tænkte Lukaschka, der følte Trang til at være paa sin
Post overfor Olenin og derfor gjorde sig Umage for at blive rigtig
uvillig stemt imod ham. Han fortalte ikke en eneste af sine Kam-
merater, hvorledes han havde faaet Hesten. Nogle bildte han ind,
at han havde købt den, og andre gav han et undvigende Svar,
naar de spurgte ham ud. I Stanitzaen fik de dog snart den sande
Sammenhæng at vide. Og ikke alene Lukaschkas Moder, Mar-
janka og Ilja Vasiljevitsch men alle Kosakkerne i Stanitzaen blev
betænkelige ved denne Junker, som uden fjerneste Grund havde
foræret sin Hest bort, og de begyndte halvvejs at frygte ham.
Men paa samme Tid fik de rigtignok store Tanker om hans Rig-
dom og Gavmildhed.
»Du hår vel hørt, at Junkeren, som ligger i Kvarter hos Ilja
Vasiljevitsch, har foræret Lukaschka en Hest til 50 Sølvrubler,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
