- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
116

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 Kosakkerne

XXIV

Klokken var fem om Moørgenen. Vanjuscha stod paa Trappen
uden for Hytten og pustede til Samovaren gennem et Støvleskaft.
Olenin var allerede redet ned til Floden for at bade. I den sidste
Tid havde han nemlig fundet paa at forfriske sig og sin Hest
med et Bad i Terek. Mor Ulitka opholdt sig i Mælkehytten, ud af
hvis Skorsten der væltede en tæt, sort Røg, og inde i Stalden var
Datteren i Færd med at malke Bøffelkoen. ,Kan du staa, dit
Utyske!" lød det gennem Staldlaagen, og et Øjeblik efter be-
gyndte den regelmæssige Lyd af Malkningen. Paa Gaden lød
Hestetrampen. Olenin, som sad uden Sadel paa Ryggen af sin
smukke, mørkegraa Hest, der efter Badet skinnede som et Spejl,
nærmede sig Porten, Indhyllet i et rødt Tørklæde viste Marjankas
skønne Hoved sig et Øjeblik i Stalddøren og forsvandt straks
igen. Olenin bar en høj, spids Hue, rød Silkeskjorte og en hvid
tscherkessisk Kappe, der var spændt sammen om Livet med en
bred Rem, i hvilken der stak en lang Dolk. Han sad med en
noget søgt Holdning paa den vaade Ryg af sin velnærede Hest.
Holdende med den ene Haand fast paa Bøssen, der hang over
hans Ryg, bøjede han sig forover for at lukke Porten op. Hans
Haar var vaadt endnu, og Ansigtet skinnede af Ungdom og Sund-
hed. Han mente selv, at han saa” godt ud, sad smukt.til Hest og
lignede en Dhjigita. Men det sidste var en Fejltagelse, for intet
øvet Øje kunde være i Tvivl om, at det var en Russer, man havde
for sig. Saa snart han saa” den unge Pige, lagde han sig behændigt
helt forover, slog Portfløjen op, strammede Tøjlerne, gav sin Hest
et Slag med Pisken og red ind i Gaarden. ,,Er Teen færdig, Van-
juscha?" spurgte han muntert, uden at se hen til Stalddøren. Han
følte med Glæde, at hans smukke Hest, lystrende Tøjlerne, an-
spændende hver en Muskel og med Bagparten ind under sig veg
et Par Skridt tilbage, parat til hvert Øjeblik at sætte over Hegnet.
,Ce pré!" svarede Vanjuscha. Olenin havde Fornemmelsen af,
at Marjankas smukke Hoved hele Tiden kiggede ud af Stald-
døren, men han blev ved at se ligeud. Idet han sprang ned af
Hesten, fik hans Bøsse fat i Trappens Rækværk, saa at han kom
til at træde forkert. Han kastede et forfærdet Blik hen til Stald-
døren, men der var ingen at se; man hørte kun Lyden af Malk-
ningen indenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free