Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Køosakkerne
Marjanka saa” igen hen paa ham og lo.
»Blev du virkelig saa bange?" spurgte hun.
For første Gang saa’ Olenin hele hendes Ansigt. Tidligere
havde han kun set hende indhyllet lige op til Øjnene, Med Rette
gik hun for at være den første Skønhed i Stanitzaen. Ustjenka var
en køn lille Pige, fyldig og rødmosset, med spillende brune Øjne
og et evigt Smil paa de røde Læber. Hun lo fra Morgen til Aften,
og Munden stod ikke stille paa hende. Marjanka var vidt forskel-
lig fra hende. Hun var ikke køn — nej, hun var en blændende
Skønhed. Hendes udprægede Træk sluttede sig harmonisk til
hendes høje, slanke Skikkelse, yppige Bryst og kraftige, men
formskønne Skuldre. Henrivende skønt var det alvorlige, men
blide Udtryk i hendes sorte, mandelformede Øjne, der skyg-
gedes af de mørke, fine Bryn. Dejligt var hendes Smil og det
milde Udtryk om Munden. Smilede hun — lyste det ind i ens
Sjæl. Alle i Stuen havde kun Øje for den stolte, skønne Marjanka,
der straalede som en Dronning mellem de andre unge Piger.
Bjeletzkij, der gjorde sig al mulig Umage for at sætte Liv i
Selskabet, lod uophørlig Munden løbe, nødte de unge Piger til at
byde Tschikhir rundt, gantedes med dem og kom hele Tiden med
upassende Bemærkninger paa Fransk om Marjankas Skønhed.
Talte han til Olenin om hende, kaldte han hende ,/a våtre", idet
han opfordrede ham til at tage sig lignende Friheder. Olenin
følte sig mere og mere trykket. Medens han sad og søgte at finde
et Paaskud til at slippe bort, forkyndte Bjeletzkij højt og lydeligt,
at Ustjenka skulde byde dem Tschikhir og derefter give hver af
dem et Kys. Hun gik ind paa Spøgen, men kun paa den Betingel-
se, at hun fik Penge paa sin Tallerken, saaledes som det er Skik
ved Bryllupper, naar der samles ind til Brudefolkene. ,,Gid Fan-
den havde dette afskyelige Gilde!" tænkte Olenin og rejste sig
for at gaa sin Vej.
»Hvorhen?" spurgte Bjeletzkij.
»Jeg vil hente mig noget Tobak," svarede han og gjorde For-
søg paa at løbe sin Vej, men Bjeletzkij greb ham ved Haanden
og sagde paa Fransk: ,,Bliv her! Jeg har Penge."
»Jeg slipper ikke. Jeg maa kysse hende og betale derfor,”
tænkte Olenin og ærgrede sig over sin egen Forlegenhed. ,,Hvor-
for kan jeg dog ikke være som Bjeletzkij? Jeg behøvede ikke at
gaa herhen, men er jeg nu engang kommet, bør jeg ikke forstyrre
deres Lystighed. Jeg vil drikke for at faa Mod," sagde han til sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
