- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
126

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 Kosakkerne

Hun rynkede Brynene og strakte sin Arm alvorligt og af-
værgende ud imod ham. Da hun stod der foran ham skøn og
majestætisk, kom han til sig selv igen og skammede sig over sin
Adfærd.

»Luk op, Bjeletzkij! Hvad er det for Dumheder?” raabte han.

Hun lo med sin velklingende, barnlige Latter og spurgte:
»Er du maaske bange for mig?"

»Ja, jeg er, du har jo lige saa heftigt et Sind som din Moder."

»Du skulde sidde noget mere sammen med Far Jeroschka,
saa vilde de unge Piger komme til at holde rigtig meget af dig,"
sagde hun, og idet hun nærmede sine Øjne til hans, saa" hun
ham lige ind i dem.

Han vidste ikke, hvad han skulde finde paa at sige. — ,,Men
hvis jeg nu kom og besøgte eder?" spurgte han omsider.

»Ja, det var noget andet," hviskede hun og gjorde en lille
Bevægelse med Hovedet.

I det samme stødte Bjeletzkij Døren op. Marjanka får saa
pludseligt tilbage, at hun stødte til Olenin med sin Hofte.

»Alt, hvad jeg tidligere har tænkt — baade det om Kærlig-
heden, om Selvopofrelsen og om Lukaschka, er der ikke Spor af
Mening i. Der er kun én Maade at være lykkelig paa. — Den,
der har Lykken med sig, har altid Ret," får det igennem ham,
og han drog Marjanka til sig med en Styrke, der forbavsede ham
selv, og kyssede hende gentagne Gange påa Kinden og paa Pan-
den. Hun blev ikke fornærmet, men lo højt og løb ud til de andre
unge Piger.

Og dermed endte Gildet; thi i det samme kom Ustjenkas
Moder hjem fra Marken. Hun skældte de unge Piger ud og
jagede dem paa Porten.

XXVI

»Ja," tænkte Olenin, da han var kommet hjem, »det vilde
være mig den letteste Sag af Verden at blive vanvittig forelsket i
denne Kosakpige." Og derpaa lagde han sig til at sove, trøstende
sig med, at det nok vilde gaa over igen altsammen, og at han saa
atter kunde begynde sit tidligere rolige Liv.

Men han tog fejl; med hans Rolighed var det forbi. Forholdet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free