- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
132

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132 Kosakkerne

man hørte. Da de havde redet noget, begyndte Lukaschka at
synge Visen om den berømmelige Kosak Mingal, men han holdt
op midt i det første Vers og sagde:

»Hun lod mig ikke komme ind."

»Aah!" svarede Nasarka, ,det kunde jeg have sagt dig i
Forvejen. Jamka har fortalt mig, at Junkeren har begyndt at
faa sin Gang i Huset, og Far Jeroschka gaar og praler af, at
han har faaet en Bøsse af ham for at besnære Marjanka."

»Han lyver, den Satan!" raabte Lukaschka forbitret. ,,Nej
saadan er hun ikke. Det gamle Bæst! Jeg skal garve hans Ryg-
stykker, kan du tro."

Et Øjeblik efter begyndte han at synge sin Yndlingsvise :

Fra Ismåjlovo, fra den skønne By,

Hvor den grønne Lund skænker Læ og Ly,

Svinger sig en Falk op mod Himlens Blaa,

Og en Jægersmand søger den at naa.

Paa sin højre Haand lokker han den ned;

Den med Vingen slaar, siger ham Besked:

Ej du mægted før at stænge mig inden gyldne Baand,

Ej du mægter end at holde mig paa din højre Haand.

Op jeg svinger mig i dristig Flugt over Havets Blaa,

Ned paa Svanen jeg med Næb og Kløer vil som Lynet slaa.

XXVIII

Hos Fændrikkens højtideligholdt de Trolovelsen. Lukaschka,
som i den Anledning var ankommet til Stanitzaen, besøgte ikke
Olenin, og denne gik heller ikke med til Gildet, skønt Fændrikken
havde indbudt ham. Olenin havde aldrig følt sig saa nedtrykt i al
den Tid, han havde boet i Stanitzaen. Da han om Eftermiddagen
saa” den pyntede Lukaschka gaa over til Fændrikkens, spurgte
han sig selv, hvor det kunde være, at den unge Kosak var blevet
saa kølig overfor ham. Saa lukkede han sig inde i sin Stue og
begyndte at tage fat paa sin Dagbog.

»Jeg har tænkt og grundet meget i den sidste Tid," skrev
han, ,0g dog er jeg ikke naaet videre end til det, jeg kender fra
min ABC. Skal man være lykkelig, maa man elske, men saa-
ledes, at man ofrer sig selv. Som et Edderkoppespind maa man
kaste sin Kærlighed ud til alle Sider og fange hver den, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free