Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Kosakkerne
og ilede udenfor, hvor han skød begge Løbene af 1 Luften. Der-
paa sang han endnu mere klagende end før: ,,Aj, daj, dalalaj!"
Olenin stod ude paa Trappen og saa’ op mod den dybe
Stjernehimmel, hen i den Retning, hvor Skuddene glimtede. I
Fændrikkens Hus var der Lys, Liv og Røre. Udenfor paa Trap-
pen og ved alle Vinduerne stod de unge Piger. Nogle Kosakker
kom springende ud af Forstuen, da de hørte Skuddene, og i deres
Begejstring udstødte de vilde Skrig og sang Omkvædet med.
»Hvorfor er du ikke med til Gildet?" spurgte Olenin den
gamle.
»Ja, Gud tilgive dem!" raabte denne med saa krænket en
Mine, at man ikke kunde være i Tvivl om, at han var bleven
fornærmet ovre hos Fændrikkens. ,Jeg holder ikke af dem! Nej,
jeg gør ikke. Der er ikke noget ved de Mennesker. Lad os gaa
ind til dig. De kan drikke for sig, saa drikker vi for os selv.”
Olenin gik atter ind i Stuen.
»Naa, er Lukaschka fornøjet?" spurgte han, ,Tror du ikke,
at han kommer op og besøger mig?"
»Lukaschka? — De andre har jo bildt ham ind, at jeg vil
føre Pigen i dine Arme," hviskede den gamle. ,Hvis du ønsker
det, skal hun for Resten nok blive vor. Spar blot ikke paa Møn-
ten, saa er hun din."
»Nej, Far, Penge nytter ikke noget her; dem bryder hun sig
ikke om. Lad hellere være at tale om det."
»Aa, hvor vi to Stakler døg er forladte og ulykkelige!" sagde
Jeroschka med ét og gav sig saa igen til at hyle og græde.
Olenin drak mere end ellers, medens han hørte paa den gam-
les Viser og Fortællinger. ,Saa, nu er min Lukaschka lykkelig,"
tænkte han; men denne Tanke fyldte ham med Vemod. Jeroschka
drak sig saa fuld, at han faldt om paa Gulvet, hvor han blev lig-
gende, og Vanjuscha, der maatte kalde en Soldat til Hjælp for
at faa ham slæbt bort, var saa forbitret over den gamles upassen-
de Opførsel, at han rent glemte at tale Fransk.
XXIX
Det var i August Maaned. I flere Dage havde der ikke været
en eneste Sky paa Himlen. Solen brændte utaaleligt, og en lum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
