Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 139
»Har du set Lukaschkas ny Hest?" begyndte hans Kone for
at tale om noget andet. ,,Den, han fik forærende af Dmitrij An-
dreitsch, har han allerede byttet bort."
»Nej, jeg har ikke. — Men véd du, at Junkeren igen har faaet
tusinde Rubler sendt. Hans livegne har selv fortalt mig det."
»Hvor han maa være rig!" sagde Ulitka.
Hele Familien var glad og tilfreds, men det var ikke saa
underligt, for Høsten skred godt fremad og lovede et rigeligt Ud-
bytte.
Efter at Marjanka havde spist, fodrede hun Okserne og lagde
sig ved Siden af Broderen i det friske, bløde Græs under Karren.
Skønt hun ikke havde andet paa end en Særk og et Silketør-
klæde om Hovedet, fandt hun det dog utaaleligt varmt. Hendes
Ansigt glødede, Benene kunde ikke finde Hvile, og Øjnene var
halvt tillukkede af Træthed og Søvn. Hun aandede tungt og med
aabenstaaende Læber.
Vinhøsten var begyndt for fjorten Dage siden, og i al den Tid
havde Marjanka fra Morgen til Aften været fuldstændig optaget
af det anstrengende Arbejde i Marken. Den ene Dag gik som den
anden: hun stod op ved Daggry og vadskede sit Ansigt med koldt
Vand, derpaa kastede hun et Tørklæde om sig og løb barfodet
ud til Kvæget, og naar hun var færdig med Fodringen, tog hun
sine Sko og sin Jakke paa, stak et Stykke Brød til sig, spændte
Okserne for og kørte hen til Vinhaven. Derude skar hun Druer
af og slæbte paa de tunge Kurve hele Dagen. Henad Aften vendte
hun tilbage til Stanitzaen piskende paa Okserne, som hun trak
efter sig i et Reb, og kom saa hjem lige saa frisk og vel til Mode,
som da hun drog ud. Saa snart Kvæget var bragt til Hvile, put-
tede hun nogle Solsikkekerner i sit vide Særkeærme og ilede
ud til det nærmeste Gadehjørne for at faa sig en lystig Passiar
med de andre unge Piger. Men naar Mørket faldt paa, skyndte
hun sig hjem og satte sig efter at have spist til Aften hen bag
Ovnen, hvor hun i halvvaagen Tilstand lyttede til, hvad Olenin
fortalte. Næppe var han ude af Døren, før hun laa paa sit Leje, og
dér sov hun fast og trygt indtil Morgenstunden. Lukaschka havde
hun ikke set siden Trolovelsesdagen, men det foruroligede hende
ikke. Hun havde vænnet sig til Olenins Selskab, og det var med
Tilfredshed og Glæde, at hun mærkede, at hans Blik altid hvilede
paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
