- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
140

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 Kosakkerne

XXX

Det var utaalelig varmt. Myggene dansede summende i
Skyggen af Karren, og den lille Dreng, der kastede sig uroligt
frem og tilbage i Græsset, puffede idelig til sin Søster. Desuagtet
var Marjanka, der havde trukket Tørklædet helt op over Ansigtet,
faldet i Søvn. Længe fik hun dog ikke Lov til at ligge uforstyr-
ret, da Ustjenka kom springende ind i Haven, smuttede ind un-
der Køretøjet og lagde sig ved Siden af hende.

»Naa, nu skal vi to have det rigtig hyggeligt her," sagde hun
og gjorde sig det bekvemt. — ,,Nej, holdt! Det maa vi have ind-
rettet anderledes!" udbrød hun et Øjeblik efter, og idet hun
sprang op igen, brækkede hun i en Fart nogle grønne Grene af,
hængte dem paa Hjulene og anbragte nogle Klædningsstykker
ovenpaa. ,Gaa væk!" raabte hun til Drengen, da hun krøb ind
under Karren igen. ,Tror du maaske, at din Plads er hos os?”

Da Ustjenka var blevet ene med sin Veninde, omfavnede hun
hende, trykkede hende op til sig og kyssede hende paa Kinder
og Hals. ,,Min lille Ven, min Elskede," hviskede hun leende.

»Det har du nok lært af Bedstefar! — Naa, slip mig!" raabte
Marjanka og sled sig løs.

Begge gav sig nu til at le saa højt, at Mor Ulitka skreg til
dem, at de skulde være rolige.

»Misunder du mig ikke?" hviskede Ustjenka igen.

»Hvad er det for noget Vrøvl? lad mig sove! Hvad vil du
egentlig ?"

»Ja, hør nu efter, hvad jeg vil sige dig."

Marjanka rejste sig halvt op, idet hun støttede sig paa sin
Albue og rettede paa Tørklædet, der var ved at glide af Hovedet.
»Hvad har du at sige mig?" spurgte hun nysgerrigt.

»Jeg véd noget om Junkeren."

»Aa, hvad véd du?"

»Din Skælm’" lo Ustjenka og puffede til hende. ,Du vil nok
ikke ud med Sproget. Sidder han ikke hos jer hver eneste Af-
ten?"

»Jo! Og hvad saa?" spurgte Marjanka rødmende.

»Ser du, jeg er ærlig og indlader mig ikke paa Hemmelig-
heder. — Hvorfor skulde jeg skjule noget?" sagde Ustjenka, og
hendes lystige, rødmossede Ansigt fik pludselig et alvorligt Ud-
tryk. ,Er der maaske noget ondt i, at jeg elsker ham?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free