Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Kosakkerne
endnu for at frigøre mig og spurgte mig selv: Kan jeg virkelig
elske et Væsen, der aldrig vil kunne dele mine aandelige Interes-
ser, en Kvinde, der aldrig vil være andet for mig end en skøn
Statue?" Og medens jeg gjorde mig selv dette Spørgsmaal, el-
skede jeg hende allerede, skønt jeg ikke selv vilde tro derpaa.
Fra den Aften indtraadte der en Forandring i mit Forhold til
hende. Tidligere havde jeg set paa hende som paa en fremmed,
men ophøjet Skikkelse, der dannede et Led af den mig om-
givende Natur, nu blev hun med ét legemliggjort — hun blev til
et Menneske. Jeg søgte at møde hende saa ofte som muligt, talte
til hende og gik undertiden over til hendes Forældre, hvor jeg
kunde blive siddende hele Aftenen. Men jeg kom hende ikke nær-
mere; hun vedblev at være lige saa ren, utilgængelig og ophøjet
for mig som før. Naar jeg talte til hende, svarede hun mig altid
ens: fornøjet, men ligegyldig og med den Ro og Stolthed, der er
et Særkende for hende, Undertiden kunde hun være venlig, men
som oftest var hendes Væsen præget af en Ligegyldighed, der
virkede lammende og dæmpende paa mig. Jeg nærmede mig
hende daglig med et Smil paa Læberne, medens Lidenskaben
rasede i mit Hjerte. Hun gennemskuede mig, men var rolig, for-
nøjet og ligefrem som altid. Det var mere, end jeg kunde ud-
holde. Det maatte have en Ende med denne Forstillelse, jeg
maatte sige hende, hvad jeg tænkte og følte. En Dag mødte jeg
hende i Haven. Mit Sind var i stærkt Oprør, og jeg begyndte at
tale til hende om min Kærlighed i Ord og Udtryk, som jeg skam-
mer mig over. Ja, jeg skammer mig over dem! Hun staar saa
højt, at jeg aldrig burde have aabenbaret mine Følelser for hende,
og det allermindst i saadanne Ord. Jeg fik ikke talt ud, og fra
det Øjeblik blev min Stilling endnu utaaleligere. Jeg følte nemlig,
at jeg ikke kunde vedblive at nærme mig hende med en Spøg paa
Læberne, og det var mig umuligt at være naturlig og ligefrem
over for hende. I min Fortvivlelse spurgte jeg mig selv: ,,Hvad
skal jeg dog gøre?" I det ene Øjeblik tænkte jeg mig hende som
min Elskerinde eller som min Hustru, og i det næste viste jeg
disse Tanker tilbage med Uvilje. At gøre hende til min Elsker-
inde, det vilde jo være forfærdeligt — det samme som et Mord.
At tage hende til min Hustru og gøre hende til en fin Dame,
vilde være næsten endnu værre. Hvis jeg kunde blive som Lu-
kaschka, stjæle Heste, drikke mig fuld, synge Viser, slaa mine
Medmennesker ihjel og krybe ind ad hendes Vindue ved Natte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
