Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 157
Hele Formiddagen havde Olenin vandret om i Gaarden i
Haab om at faa Marjanka at se. Men hun var ikke hjemme.
Efter at have pyntet sig var hun gaaet i Kirke og derfra hen paa
Torvet for at passiare med de andre unge Piger. Én Gang var hun
kommet ilende hjem med nogle af sine Veninder og havde da
tilkastet ham et venligt Blik, men han gik ikke hen til hende,
da han frygtede for at tale med hende i andres Nærværelse og
ikke kunde bekvemme sig til at nærme sig hende med en Spøg
paa Læberne. Han vilde fortsætte, hvor han slap i Gaar, og se
at faa et afgørende Svar. Naar han blot kunde komme til at tale
med hende i Enrum, for det var næsten uudholdeligt for ham at
skulle gaa længer i Uvished. Hun gik atter hjemmefra, og lidt
efter forlod han ogsaa sit Kvarter og fulgte efter hende. Da han
kom forbi Gadehjørnet ved Torvet, saa’ han hende sidde dér
sammen med Veninderne. Han ilede videre og følte et smerte-
ligt Stik i sit Hjerte, da han hørte de unge Pigers klare Latter
bag sig.
Da han kom i Nærheden af Bjeletzkijs Hytte, som laa påa
Torvet, kaldte Fyrsten paa ham, og han gik da ind. De talte lidt
sammen og satte sig saa begge hen ved Vinduet. Lidt efter dum-
pede Far Jeroschka ogsaa ind og tog Plads ved Siden af dem
påa Gulvet.
»Dérhenne har vi den aristokratiske Gruppe," sagde Bjeletz-
kij smilende og pegede med sin Cigaret paa de unge Piger, som
Marjanka havde sluttet sig til. ,Min er ogsaa med. Det er hende
i den røde Kjole. Den er splinterny, det er første Gang hun har
den paa. — Hvor kan det være, at Runddansen endnu ikke er
begyndt?" raabte han ud af Vinduet. — ,Naar Tusmørket falder
påa, maa vi ogsaa derned. Saa vil vi bede de unge Piger op til
Ustjenka og se at faa et Bal sat i Scene."
»Der vil jeg med!" sagde Olenin resolut. ,Marjanka kom-
mer vel ogsaa med ?"
»Selvfølgelig gør hun det! Ja, kom!" svarede Bjeletzkij. —
»Ikke sandt? Det er virkelig et smukt Skue," vedblev han, idet
han pegede paa de brogede Grupper, der bevægede sig frem og
tilbage paa Torvet.
»Ja, det er meget smukt," indrømmede Olenin, gørende sig
Umage for at se ligegyldig ud. — ,Der er for Resten én Ting,
som altid har forbavset mig ved den Slags Føolkefester, og det
er, at alle Mennesker uden nogen egentlig Grund med ét bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
