Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 163
Lukaschka svarede ham rask og flydende i det samme Sprog,
men Jerguschøv, der ikke kunde Tatarisk, indskrænkede sig til
en Gang imellem at give sit Besyv med paa Russisk.
…Vi begav os paa Vej sammen med Ghirejka," fortalte Lu-
kaschka. — For at være rigtig rask påa det satte han et russisk
Sving. paa Navnet Ghirej-Khan og døbte det om til Ghirejka. —
»Saa længe vi var hinsides Floden, roste han sig hele Tiden af,
at han kendte Steppen ind og ud, og at han vilde føre mig lige
hen til Stedet, hvor vi skulde have fat i Hestene. Men da vi saa
red ud i den mørke Nat, for min Ghirejka vild og kunde ikke
finde ud af, hvor vi var, skønt han spejdede og kiggede til alle
Sider. Der var ingen Aul at se; vi var øjensynlig kommet for
langt til højre. Saadan blev vi ved at ride rundt til Midnat, men
saa hørte vi heldigvis Hundene hyle i Nærheden af os."
»Aa, I Tosser!" sagde Far Jeroschkå. ,Jeg har ogsaa været
med til at forvilde mig i Steppen om Natten. Men saa red jeg blot
op paa en Høj og gav mig til at hyle som en Ulv. — S€, saadan
bar jeg mig åd," forklarede han, idet han safte Hænderne for
Munden og udstødte et langtrukkent Hyl, der lød, som om en hel
Flok Ulve tudede. ,Saa snart Hundene hørte det, begyndte de
straks at gø. Naa, hvordan gik det saa videre? Fik I fat i He-
stene?"
»Ja, men vi maatte af Sted i en Fart, og Kvinderne i Lands-
byen var lige ved at fange Nasarka."
»De var lige ved det, men de fik dog ikke fat i mig," sagde
denne fornærmet.
»Da vi red derfra, forvildede Ghirejka sig atter og havde nær
ført os helt ind i Steppen. Vi troede hele Tiden, at vi nærmede
os Terek, og saa fjernede vi os, alt hvad vi kunde."
»I skulde have set efter Stjernerne," bemærkede Far Je-
rosehka.
»Det siger jeg med," blandede Jerguschov sig i Samtalen.
»Ja, det er nemt nok sagt, men der var ikke en Stjerne paa Him-
len. Længe lagde jeg mit Hoved i Blød. men saa fandt jeg endelig
paa et Middel. Jeg satte mig op paa en af de Hopper, jeg havde
fanget, og slap min egen Hest løs. Prustende og snøftende med
Næsen mod Jorden får den af Sted og førte os lige hen til Sta-
nitzaen. Da vi kom derhen, var det allerede saa lyst, at vi næppe
fik Tid til at skjule de stjaalne Heste i Skoven. Lidt efter kom
Nagim fra den anden Side af Floden og førte dem med sig,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
