Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 165
Han ved højre Haand griber hende fat,
Og langs Kredsen han fører rundt sin Skat,
Siger stolt og glad: Brødre, ser I éj,
Hvilken Hjertenskær, jeg har fundet mig.
De gamle Koner stod i Nærheden og lyttede til Sangen;
Drengene og Smaapigerne løb og legede Tagfat. De unge Ko-
sakker morede sig med at gribe fat i de dansende Piger, og en
Gang imellem brød en af dem ind i Kredsen. Henne i Mørket
stod Olenin og Bjeletzkij og talte sammen med dæmpet Røst.
Skønt de begge var i Kosakdragt, følte de dog, at deres fremmede
Tale tiltrak sig alles Opmærksomhed. Medens den buttede Ustjen-
ka og den skønne, majestætiske Marjanka traadte Dansen ved
Siden af hinanden, drøftede Fyrsten og hans Ledsager, hvorledes
de bedst skulde faa de to unge Piger lokket bort. Bjeletzkij stod
i den Formening, at Olenin kun vilde have lidt Morskab for, og
anede ikke, at han ventede Afgørelsen af sin Skæbne. Olenin
havde nemlig fuldt og fast besluttet, at han i Dag vilde tale i
Enrum med Marjanka og spørge hende, om hun vilde og kunde
blive hans Hustru. Skønt han for længst havde afgjort med sig
selv, at hun aldrig vilde blive hans, haabede han dog at faa Styrke
nok til at tolke hende sine Følelser, og at hun da i det mindste
vilde forstaa ham.
»Hvorfor har De ikke anmodet mig derom før, saa skulde
jeg have arrangeret det hele gennem Ustjenka? "sagde Bjeletzkij.
»De er dog et besynderligt Menneske!"
»Ja, lad det nu være godt! Engang i den allernærmeste Frem-
tid skal jeg sige Dem alt. Men nu beder jeg Dem indstændigt om
at indrette det saaledes, at hun kommer med Ustjenka i Aften."
»Stol paa mig! Det er den letteste Sag af Verden," svarede
Fyrsten. Naa, skal det saa være ham med den blege Kind eller
Lukaschka?" spurgte han derpaa Marjanka, og uden at oppebie
hendes Svar gik han hen til Ustjenka og søgte at overtale hende
til at tage sin Veninde hjem med sig. Men inden han havde faaet
Sagen afgjort, tog Sangen og Dansen atter sin Begyndelse, og
alle de unge Piger drog saa rundt i en bølgende Kreds, idet de
sang:
Op ad Gaden, op og ned
Langs den høje Havemur,
Gaar en Ungersvend paa Lur.
Leo Tolstoy: Fortællinger. IM 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
