Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 169
XXXIX
Sent om Natten traadte Olenin ud af Bjeletzkijs Hytte, lige
efter at Marjanka og Ustjenka havde forladt den. Fra Trappen
kunde han skimte de to unge Pigers Tørklæder som noget hvidt
ude i Mørket. Maanen, der sænkede sig ned mod Steppen, ind-
hyllede hele Stanitzaen i en Sølvtaage. Lysene var slukkede over-
alt, og det var saa stille, at man kun hørte den hendøende Lyd
af de to unge Pigers Skridt ned ad Gaden. Olenins Hjerte ban-
kede heftigt, og hans Kinder glødede endogsaa herude i den kø-
lige, fugtige Natteluft. Han saa” op mod Himlen, derfra hen paa
det døsige Lys, der skinnede ud af Hyttens Vindue, og saa paa
den lange Slagskygge, som de to Kvindeskikkelser kastede tværs
over Vejen. De hvide Tørklæder forsvandt nu næsten helt i Taa-
gen. Olenin følte sig saa lykkelig, at han ikke kunde holde ud at
være alene. Han skyndte sig derfor ned ad Trappen og efter de
unge Piger.
»Naa, det er dig! Pas paa, at ingen ser dig sammen med os,"
sagde Ustjenka.
»Hvad gør det!" svarede Olenin, som løb hen til Marjanka
og omfavnede hende, uden at hun satte sig til Modværge.
»Jeg troede, I havde kysset hinanden nok," lo Ustjenka. ,,Vent
nu, til I bli’er gifte, saa kan I kysse hinanden, saa meget I ly-
ster,”
»Farvel, Marjanka! I Morgen gaar jeg til din Fader og for-
tæller ham alt. Du maa ikke sige noget til ham."
»Nej, hvad skulde jeg sige ham?"
De unge Piger ilede videre, og Olenin gik ålene hjem, idet
han i Tankerne gennemgik, hvad han havde oplevet denne Aften.
Han havde siddet og hvisket sammen med hende, medens Ustjen-
ka havde fjaset med sine Veninder og med Bjeletzkij. Han kunde
huske hvert Ord, der var faldet mellem ham og Marjanka.
»Vil du gifte dig med mig?" var hans første Spørgsmaal.
»Du narrer mig, du vil ikke have mig," svarede hun da rolig
og fornøjet som altid.
»Jeg beder dig for Guds Skyld om at svare mig. Elsker du
mig ?"
»Hvorfor skulde jeg ikke det? Du er jo hverken krum eller
skæv," lo hun og trykkede hans Hænder kraftigt med begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
