- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
5

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN FORTÆLLING OM DØDEN

I

ET var sludfuldt Efteraar. Ude paa den brede Landevej rul-

lede to Ekvipager hurtigt af Sted gennem Søle og Ælte. I
den forreste, en stor og rummelig Postkaret, sad to Kvinder i
Rejsedragt. Den ene af dem — Fruen — var mager og bleg; den
anden — Kammerjomfruen — struttede af Sundhed og havde
friske røde Kinder. Jomfruen tog sig hvert Øjeblik med sin røde
Haand op til det korte, tjavsede Haar, men saa snart hun havde
strøget det tilbage, listede det sig ned i Panden igen. Hendes
livlige, sorte Øjne vandrede uroligt rundt til alle Sider: i det
ene Øjeblik fulgte de Markerne, som fiøj forbi, i det næste dvæ-
lede de ængsteligt ved Fruen, og derpaa afsøgte de alle Hjørner
og Kroge i Vognen. Lige foran hendes Næse hang Fruens Hat og
dinglede i Voøgnnettet, og paa hendes Skød tronede Herskabets
fede Moppe. Hendes Fødder, der hvilede paa et helt Regiment
Vadsække, Kofferter og Æsker, trommede løs paa disse i Takt
med Vognens Bevægelser, som et sagte Akkompagnement til
Fjedrenes Knirken og Vinduesrudernes Klirren.

Med lukkede Øjne og Hænderne foldede i Skødet vuggedes
Fruen blidt i det Bjærg af Puder, der var stablet op bag hendes
Ryg. Hun hostede hvert Øjeblik med en uhyggelig halvkvalt Lyd,
der kom helt inde fra Brystet, og hver Gang det skete, fortrak
liendes Ansigt sig af Smerte. Sart og skrøbelig saa” hun ud i den
hvide Natkappe og med det blaa Silketørklæde om den tynde,
magre Hals. Den lige, brede Skilning, der delte det lyse, glat-
strøgne Haar i Midten og forsvandt inde under Kappen, viste en
Hovedbund, tør som en Mumies og uhyggelig hvid. Trækkene
var fine og smukke, men skæmmedes af en sygelig, gusten An-
sigtsfarve og to store hektiske Pletter højt oppe paa Kinderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free