Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 En Fortælling om Døden
De tørre Læber sitrede uroligt, Øjenhaarene hang slapt ned over
de lukkede Øjne, og Rejsekaaben laa i lige Følder over det ind-
faldne Bryst. Hun saa" træt, forpint og overanstrengt ud.
Oppe påa Bukken sad Tjeneren lænende sig paa sin Albue
og sov, og ved Siden af ham Postkusken, der smældede med
Pisken og raabte til sine fire svedte Heste for at faa dem frem.
En Gang imellem vendte han sig om for at se, om hans Kamme-
rat, der kørte Kalechen bagved, naaede ind paa ham. Vogn-
hjulene rullede hurtigt af Sted, dragende lige og dybe Spor i Vej-
ens gule, lerede Ælte. Himlen var graa og kold, og en tæt, fugtig
Taage lagde sig hen over Mark og Vej. Inde i Vognen var der
kvalmt; der lugtede af Støv og Eau de Cologne.
Den syge lagde Hovedet tilbage og slog Øjnene op. De var
store og straalende og havde en smuk mørk Farve.
»Naa, er du nu dér igen, Matroscha!" sagde hun med et
smerteligt Træk om Munden og fjernede nervøst en Flig af
Kammerjomfruens Slag, der strejfede Spidsen af hendes Fod.
Matroscha blev blussende rød. Hun samlede Slaget om sig
med begge Hænder, rejste sig halvt op og flyttede sig længere
bort.
Fruens smukke, mørke Øjne fulgte med en vis Misundelse
enhver af Kammerjomfruens Bevægelser. Hun vilde ogsaa rejse
sig for at komme lidt højere op i Sædet, men Kræfterne svig-
tede hende, og hun sank mat tilbage i Puderne. Hendes Mund
fortrak sig atter, og hendes Ansigt fik et Udtryk af Ironi og af-
mægtig Harme.
»Men saa hjælp mig dog," sagde hun vrippent. — ,Nej, nej,
det behøves ikke. Tag blot nogle af alle de Puder bort, du har
stablet op bag min Ryg. Nej, rør mig ikke. Bliv borte med dine
kejtede Fingre."
Fruen lukkede Øjnene, men aabnede dem straks igen og saa’
hen paa: Kammerjomfruen. Matroscha besvarede hendes Blik og
bed sig i sin tykke, røde Underlæbe.
Den syges Bryst hævede sig til et tungt Suk, men Sukket
kvaltes paa Halvvejen i en uhyggelig Hoste. Saa vendte hun sig
bort, rynkede Panden og tog sig med begge Hænder op til Bry-
stet, Efter at hun havde faaet Bugt med Hosten, lukkede hun
Øjnene og sad længe uden at røre sig.
Kareten og Kalechen kørte ind i en Landsby. Matroscha stak
sin tykke Arm frem under Slaget og gjorde Korsets Tegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
