Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Fortælling om Døden 11
sigt med rødt Skæg bøjede sig ned imod ham oppe fra Ovnen,
medens en skindmager, haaret og gulbleg Arm trak Pelsen ep
over Skulderen. ,,Aa, giv mig en Slurk Vand, lille Ven. Hvad
vil du mig saa, Serega?"
Knøsen rakte ham en Øse med Vand.
»Ja, ser du, Fedja," sagde han uden rigtig at vide, hvordan
han skulde faa begyndt. — ,Du faar vel sagtens ikke mere Brug
for dine ny Støvler, Giv dem hellere til mig. Du kommer vist
aldrig til at gaa i dem mere."
Den syge bøjede sit trætte Hoved ned mod den blanke Øse,
vædede sine tørre Læber i det grumsede Vand og tog et langt
og begærligt Drag. Hans filtrede, uredte Skæg var fuldt af Støv
og Smuds, og hans indfaldne, matte Øjne aabnede sig med Møje
for at se paa den, der stod lige foran ham. Efter at have sluppet
Øsen vilde han løfte sin Haand for at tørre sig om Munden, men
det kunde han ikke, og saa nøjedes han med at stryge sit Skæg
hen over Ærmet af Pelsen. Trækkende Vejret tungt gennem
Næsen stirrede han Knøsen lige ind i Ansigtet og søgte at kom-
me saa meget til Kræfter, at han kunde svare ham.
»Maaske du allerede har lovet dem bort," vedblev Serega. —
»Ja, saa kunde jeg jo have sparet mig Ulejligheden. Men jeg skal
sige dig, det er saa vaadt og koldt udenfor, og jeg maa køre hele
Dagen. Saa tænkte jeg: Jeg kunde jo bede Fedja om hans Støv-
ler; han trænger vist ikke til dem selv. Men kanske du har Brug
for dem alligevel. Er det saa? Sig mig det kun ligeud."
Det begyndte at ralle og klukke i den syges Bryst. Han
bøjede sig forover. Hosten vilde ikke ud; den klemte ham i Stru-
ben og var lige ved at kvæle ham.
»Hvad Brug skulde han vel have for dem?" lød Kokkepigens
arrige Røst pludselig skingrende gennem Stuen. ,Nu har han jo
ligget to Maaneder deroppe uden at kunne røre sig. Og saa hoster
han, som om Brystet skulde sprænges paa ham. Det gør formelig
ondt i en, naar man hører derpaa. Hvad skulde han vel med sine
ny Støvler? Han vil da aldrig begraves i dem? Ja, det er maaske
syndigt at sige det, men han burde rigtignok forlængst have taget
Rejsepas. — Saa, nu hoster han igen! De maatte hellere se at faa
ham flyttet herfra. Inde i Byen har de jo disse hersens Hospi-
taler. Lad ham komme ind paa et af dem. Her ligger han blot
og tager Plads op, og saa skal vi oven i Købet holde ham med
Renlighed."
2=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
