Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 En Fortælling om Døden
»Naa, Serega, kom saa! Herskabet venter paa dig!" raabte
Stationsforstanderen ind gennem Døren.
Serega vilde gaa uden at afvente Svar, men den syge, som
var midt i et Hosteanfald, gav ham ved Tegn at forstaa, at han
havde noget at sige ham.
»Tag du kun Støvlerne, Serega," sagde han, da han havde
faaet Bugt med Hosten og igen kunde trække Vejret. — ,,Men
lov mig saa at sætte en Sten paa min Grav, naar jeg er død,"
tilføjede han med hæs Røst.
»Tak, Farbror! Saa tager jeg dem. Og Stenen skal du faa, det
kan du være vis paa."
»Ja, I har vel hørt det, Godtfolk," havde den syge endnu
Kraft til at sige, og saa bøjede han sig igen helt forover og kæm-
pede med et nyt Hosteanfald.
»Ja vist, det har sin Rigtighed," sagde en af Kuskene. ,,Gaa
"nu Serega, ellers kommer der igen Bud efter dig. Du skulde
nødig glemme, at Fruen derude er syg."
Serega fik i en Fart sit gamle lasede Fodtøj af og slængte
det hen under Ovnbænken. Et Øjeblik efter havde han Forbror
Fedors Støvler paa. De sad, som om de var syede til ham. Han
kastede et beundrende Blik ned paa sine Ben og skyndte sig der-
paa ud. É
»Det var da et Par dejlige Støvler, du har faaet dig der; skal
jeg ikke give dem lidt Fedtelse?" sagde en af hans Kammerater,
som stod ved Vognen med Smørelsedaasen i Haanden.
Serega krøb op paa Bukken og tog Tømmerne. — ,,Du er da
vel aldrig misundelig," sagde han lettende sig i Sædet og sam-
lende Pelsen om sine Fødder. — ,,Hyp! Naa, kan I humme jer,
I Bæster!" raabte han, idet han slog Knald med Pisken; og
Kareten og Kalechen, med hvad der var indeni, baade af Men-
nesker, Kofferter og Pakker, rullede hurtigt hen ad den sølede
Vej og forsvandt i den graa Efteraarstaage.
Den syge blev liggende, hvor han laa, oven paa Ovnen i den
kvalme Stue. Uden at kunne faa hostet ud vendte han sig med
meget Besvær om paa Siden og faldt til Ro, Folk gik ind og ud,
spiste og passiarede, og det blev ved lige til Aften. Gamle Fedor
tænkte ingen paa. Lidt før Sengetid krøb Kokkepigen op paa
Ovnbænken og trak sit Sengetæppe frem over Fødderne påa
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
