Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Fortælling om Døden 13
»Vær ikke vred paa mig mere, Nastasja," hviskede han. ,Jeg
rømmer snart Krogen her."
»Ja ja, det kommer vi vel nok ud af," brummede Nastasja.
»Men hvor er det egentlig, du har ondt, Fedor? Sig mig det kun,
hører du?"
»Aa, det brænder som. Ild indeni mig. Vorherre maa vide,
hvad det er."
»Og det klemmer dig vel ogsaa i Halsen, naar du skal af med
Høsten.”
»Ja, det klemmer mig alle Vegne. Aa — aah! Jeg gør det
ikke længe."
»Men hvordan er det dog, du ligger? Du har jo ingenting
over dig," sagde Kokkepigen, trak Pelsen hen over Fødderne
paa ham og steg ned af Bænken.
Det var Nat, Inde i Folkestuen brændte Lampen svågt og
dunkelt, Nastasja og en halv Snes andre Tjenestefolk laa og snor-
kede af fuld Hals, nogle paa Gulvet og andre paa Bænkene.
Kun den syge fandt ingen Hvile. Han stønnede sagte, hostede
fra Tid til anden og kastede sig uroligt frem og tilbage paa sit
Leje. Henad Morgenstunden blev han stille og gav ikke en Lyd
fra sig mere.
»Det var da en løjerlig Drøm, jeg havde i Nat," sagde
Kokkepigen til selv, da hun næste Morgen lidt før Daggry laa
og rækkede sig for at blive rigtig vaagen. ,,Allerbedst som jeg
ligger og sover, ser jeg gamle Fedor rejse sig og gaa hen i
Krogen, hvor Øksen og Brændet ligger. — Hør, lille Nastasja,
siger han, nu skal jeg give dig en Haandsrækning. — Du?
siger jeg; det vil jeg da se, inden jeg tror det. Men jeg fik Syn
for Sagen, for han havde allerede faaet fat i Øksen og huggede
løs, saa Spaaner og Splinter fløj om Ørene paa ham. — Hvad?
siger jeg; jeg troede, at du var syg. — Nej, svarer han, jeg ér
saa frisk som en Fisk, og i det samme svingede han med Øksen
saa jeg blev angest og bange. Jeg giver et Skrig fra mig og vaag-
ner, — Han skulde da vel aldrig være død? Fedor! Farbror
Fedor!"
Men Fedor svarede ikke.
»Skulde han virkelig være død? Jeg skal dog hen og se,
om der er Liv i ham endnu," sagde en af Postkuskene og gik
hen til Ovnbænken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
