- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
15

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Fortælling om Døden 15

langt, og foran hende knælede et andet kvindeligt Væsen, der
gned hendes Tindinger med Eau de Cologne og pustede hende
ind under de sølvgraa Krøller.

»Naa, Vorherre staa Dem bi, kære Veninde," sagde den be-
drøvede Ægtemand til Damen, som han stod og talte med. ,,Hun
har jo saadan Tillid til Dem, og De forstaar saa udmærket at tage
hende. Gaa nu ind til hende, kæreste Veninde, og forbered hen-
de, hører De."

Han havde allerede Haanden paa Laasen for at aabne Døren,
men hun holdt ham tilbage og før flere Gange med Lommetør-
klædet hen over Øjnene.

»Saa, nu ser jeg vel ikke forgrædt ud mere," sagde hun lidt
efter, aabnede selv Døren og gik ind til den syge.

Stakkelen, der blev tilbage, lod til at være helt ude af sig
selv. Han gjorde først et Par Skridt hen mod den gamle Dame,
men saa betænkte han sig pludselig og gik tværs over Gulvet og
hen til Præsten. Denne saa’ paa ham, løftede Øjenbrynene mod
Himlen og sukkede. Hans tætte, graasprængte Skæg løftedes og-
saa, og sænkede sig atter, da han trak Brynene ned.

»Ak Gud! Ak Gud!" udbrød Ægtemanden i sin dybe Vaande.

»Ja, hvad skal vi dog gribe til?" sukkede Præsten, og paa
ny hævede hans Øjenbryn og Skæg sig.

»Og hendes stakkels Møder, som sidder derhenne," vedblev
den anden endnu mere fortvivlet. ,,Blot hun ikke tager sin Død
over det. Hun elsker sin Datter saa højt, saa højt, at der ingen
Grænser er for det. Søg at berolige hende, ærværdige Fader, og
faa hende endelig bort herfra."

Præsten rejste sig og gik hen til den syges Møder.

»Ja, visselig er det saa," begyndte han, ,at Moderhjertets
Ømhed ingen Grænser kender, men Gud er barmhjertig og ..."

Den gamle Dames Ansigt fortrak sig pludselig, og hun brast
i en hysterisk Graad.

»Ja, Gud er barmhjertig," vedblev Præsten, da hun var ble-
vet lidt roligere, ,o0g jeg skal nu fortælle Dem et Eksempel der-
paa. Blandt mine Sognebørn var der en syg, som havde det end-
nu -daarligere end Marja Dmitrjevna. Hun var allerede fuldstæn-
dig opgivet, men saa fik de opspurgt en Mand — en simpel Mand
uden Spor af Lægekundskaber — og han kurerede hende med
nogle Urter i Løbet af ganske kort Tid. Og nu træffer det sig
netop saa heldigt, at denne Vidunderdoktor for Øjeblikket er i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free