Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 En Fortælling om Døden
»Du er en Engel," hviskede Veninden og kyssede hendes
Haand. ’
»Nej, ikke dér, men her. Paa Kinden! Det er kun de døde,
man kysser paa Haanden. Ak Gud! Ak Gud!" —
Samme Dags Aften var hun Lig, og Liget laa i en Kiste i en
af Salene i det store Hus. Midt i det høje Værelse sad en Diakon
ganske alene for Enden af den aabne Kiste og læste med snøv-
lende, syngende Røst op af Davids Psalmer. Skæret af Lyset fra
de høje Sølvkandelabre faldt ned paa den hensovedes blege Pan-
de, paa hendes tunge, voksgule Hænder, og paa de stive Folder
af Liglagenet, der højnede sig uhyggeligt over hendes Knæ og
Fodspidser. Uden selv at forstaa Teksten læste Diakonen stadig
videre og videre med sin slæbende Røst. Ordene klang sælsomt
gennem det store Rum, og sælsomt hviskende døde de hen i
Krogene. En Gang imellem hørtes svagt fra et fjerntliggende
Værelse Lyden af Barnestemmer, Trampen og Leg.
»Skjuler du dit Aasyn, da forfærdes de," lød Psalmens Ord.
»Tager du Aanden bort fra dem, da dør de og vender tilbage til
Støvet, hvorfra de kom. Udsender du din Aand, da vaagner de
til Liv og fornyer Jordens Aasyn. Herrens Ære blive evindeligt !
Herren glæde sig over sine Gerninger!"
Udtrykket i den dødes Ansigt var strengt og næsten majestæ-
tisk. Over hendes rene, kolde Pande var der nu ikke mindste
Spor af Bevægelse, og hendes fast tillukkede Læber sitrede ikke
mere. Hun saa” ud, som om hun var lutter Opmærksomhed. For-
stod hun da nu Psalmistens hemmelighedsfulde, mægtigt griben-
de Tale? —
IV
Et Par Maaneder senere hævede der sig et smukt og pynte-
ligt Kapel paa den hensovede Frues Grav. Men over gamle Fedor
var der ingen Ligsten sat endnu, og kun Græsset dækkede den
Jordhøj, som nu var det eneste Tegn paa en svunden Menneske-
tilværelse.
»Det gaar dig ilde, hvis du ikke sætter en Sten over Fedor,”
sagde Kokkepigen en Aftenstund til Serega, medens han sad og
spiste sin Nadver inde i Folkestuen. ,Du har stadig sagt: Ja, 1il
F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
