Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 27
»Vasilij! Sæt dig op paa den graa! Ellers faar jeg ikke fat i
dem!" hørte jeg endnu hans Stemme i det fjerne.
Ud af den forreste Slæde sprang en høj og kraftig Fyr; han
løb hen til Bagsmækken, løste en af Hestene, svingede sig op
paa den og forsvandt i Galop hen over Sneen i samme Retning
som den gamle.
Vi fik imidlertid vendt og fulgte saa Kurérslæden og de to
andre Slæder, som kørte foran i rask Trav. Af Sted gik det under
lystig Klokkeklang ind i den dybe Sne, hvor der hverken var Vej
eller Sti.
ȁa, han faar vel nok fat i dem igen," mente min Kusk, som
nu, da han kørte i Halen paa de andre, blev mere kry paa det og
fik Munden paa Gled. Jeg benyttede mig deraf og begyndte at
spørge ham ud. Saa fik jeg da at vide, at han var fra Tula ligesom
jeg selv. Han hørte hjemme i Landsbyen Kirpitschnøje, hvor han
havde Hus og Jord, men for Resten havde det kun været smaat
med Høsten i de sidste Par Aar. De var to Brødre hjemme; den
tredje, der var Soldat, laa i Garnison i Moskvå. Kornet plejede at
slippe op for dem henad Juletid, og derfor maatte han se at
tjene til Føden, saa godt han kunde. Broderen derhjemme var
gift og stod for Styret; selv var han Enkemand. Han var ikke
Kusk af Profession, men havde taget Tjeneste ved Postvæsenet
for at hjælpe sin Familie. Han tjente 120 Rubler om Aaret, og
de 100 sendte han hjem, Livet her kunde nok gaa an, men Kam-
meraterne var der ikke stort ved, og saa bandede de saa neder-
drægtigt.
»Hvorfor bandede han saadan, det Bæst?" udbrød han i sin
dydige Harme. ,,Det var da ikke med Vilje, at jeg fik hans Heste
til at løbe fra ham. Jeg er det skikkeligste Menneske under Solen
og har aldrig gjort en Kat Fortræd. Og hvor gider han dog rende
efter dem med Tungen ud af Halsen; de kommer jo nok igen af
sig selv. — Naa, og hvad opnaar han saa ved sin tossede Ivrig-
hed? Ikke andet end at jage Livet af Bæsterne og af sig selv,"
sluttede han sine interessante Betragtninger.
»Hvad er det sorte derhenne?" spurgte jeg og pegede paa en
mørk Stribe, som bevægede sig i det fjerne.
»Det er Fragtvogne; de kører altid en halv Snes Stykker i
Følgeskab," oplyste Kusken. — ,Det er ellers en morsom Fart
at være paa," begyndte han igen, da vi indhentede en lang
Række kæmpemæssige, tungt læssede Vogne, indhyllede i Maat-
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
