- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
28

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 Snestormen

ter fra øverst til nederst. ,,De skal lægge Mærke til, Herre,
at der ikke er et Menneske at se; de sover alle. Hestene er saa
kloge, at de selv finder Vej; intet kan bringe dem ud af den. —
Jo, vi har selv været med til den Kørsel, saa vi kender den,"
tilføjede han med Stolthed.

Det var underligt at se disse umaadelig høje Vogne, der var
hvide af Sne, bevæge sig frem uden Spor af Styr. Kun da vore
Klokker lød forbi den forreste Vogn, løftedes en af Maatterne
fortil et Par Tommer, og Spidsen af en lodden Hue viste sig et
Øjeblik i Aabningen. Vi saa’ den store Skimmel, som trak Vog-
nen, skride jævnt hen over Sneen; Halsen var strakt, Ryggen
krummet, og dens lodne Hoved bevægede sig regelmæssigt op
og ned under Kumtens Træbue”). Da vi kom i Nærheden af den,
spidsede den sit ene tilsnete Øre, men det var ogsaa det eneste
Tegn paa, at den havde lagt Mærke til vor Nærværelse.

Vi kørte en halv Time, uden at Kusken sagde et Ord. Saa
vendte han sig pludselig om imod mig og sagde:

»Naa, hvad mener De, Herre? Tror De, vi kører som vi
skal?"

»Ja, hvor véd jeg det?" svarede jeg.

»Før kom Vinden fra den Side, og nu kommer den fra den,"

sagde han og pegede først til højre og saa til venstre. — ,Vi er
fejl paa det; vi kører rundt," tilføjede han med den største
Sindsro.

En stor Kujon var han, det havde han sandelig vist, men fra
det Øjeblik, vi havde faaet Selskab, og han ikke mere havde
Ansvaret, var han fuldstændig rolig. Om det saa er Døden, siger
man jo, at den er let at gaa paa, naar man blot er i godt Selskab.
Han, som for lidt siden ikke turde køre videre, fortalte nu med
den største Sindsro og Ligegyldighed, at Kusken, der førte an,
kørte Fanden i Vold.

Nu lagde jeg ogsaa Mærke til, at den forreste Slæde bevæ-
gede sig frem i Zigzag, og jeg havde Indtrykket af, at den og vi
andre kørte rundt i en stor Kreds. Men for Resten kunde det jo
godt være et Sansebedrag, thi undertiden forekom det mig ogsaa,
at den forreste Slæde kørte op ad Bakke eller ned ad en Skraa-
ning, og jeg vidste jo dog godt, at Steppen var saa flad som en
Pandekage.

+) Paa den russiske Kumte er der anbragt en Bue af Træ, der støtter Føringen af Tøm-
merné; under Buen er Bjældetøjet anbragt. O.A.

mn tee

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free