Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 29
Noget efter skimtede jeg i det fjerne, helt ude i Horisonten,
en lang, mørk Stribe, der bevægede sig langsomt frem gennem
Sneen, og næsten i samme Nu stod det klart for mig, at det var de
Fragtvogne, som vi for lidt siden var kørt forbi. Da vi kom der-
hen, fik jeg Syn for Sagen: de tunge Hjul rullede knirkende
gennem Sneen som før, Folkene laa endnu og sov inde under
Maatterne, og forrest gik min gamle Bekendt, Skimmelen, pru-
stende af Anstrengelse og spidsende Ørene, då vi kom i Højde
med den.
»Kan De se, Herre, hvor nydeligt vi kører! Der har vi Vog-
nene igen," sagde min Kusk med gnaven Røst. ,Ja, Kurérhestene,
de holder nok; dem kan han godt piske rundt med hele Natten,
uden at det gør dem noget, men mine, de styrter, hvis dette her
bliver ret længe ved. — Skal vi ikke vende om, Herre?" fore-
slog han lidt efter og hostede forlegent, ,for dette her, det gaar
galt!"
»Hvorfor skal vi det?" indvendte jeg. ,Vi klarer os vel nok."
»Naa, saa det mener Herren. Nej, vi kommer til at overnatte
her i Steppen. Se, hvor det fyger! Aa, Gud hjælpe os!"
Skønt det forbavsede mig, at den forreste Kusk, der øjen-
synlig var kørt fejl baade af Vej og Retning, slet intet gjorde for
at finde Kursen igen, men jagede videre, alt hvad Remmer og
Tøj kunde holde, raabende og skrigende nok saa fornøjet til sine
Heste, besluttede jeg dog at følge ham gennem tykt og tyndt.
»Nej, vi følger de andre," sagde jeg til Kusken. Og saa kørte
han videre, men fra nu af værdigede han hverken mig eller He-
stene et eneste Ord.
IV
Stærkere og stærkere fygede det, og fra oven dryssede Sneen
nu ogsaa ned i tætte Flokke. Det lod til, at det begyndte at
fryse, for det prikkede mig som med Synaalespidser paa Næse
og Mund, og Luften, som trængte ind under Pelsen, var i den
Grad isnende, at jeg maatte knappe helt til. Paa de Steder, hvor
Sneen var fyget bort, skumplede Slæden hen ’åver den nøgne,
frosne Jord. Skønt jeg unægtelig var noget spændt paa, hvad
dette skulde ende med, lukkede jeg dog uvilkaarlig Øjnene og
mmm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
