Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Snestormen
faldt hen i en Døs. Og det var ikke saa underligt, for jeg havde
kørt 60 Verster uden at overnatte et eneste Sted. Jeg sov ikke
længe. Da jeg atter slog Øjnene op, blev jeg slaaet af det — saa-
ledes forekom det mig da i det første Øjeblik — stærke, blæn-
dende Lys, der hvilede over den store, hvide Sneflade. Horison-
ten havde udvidet sig betydeligt, den sorte, lave Himmel var
pludselig forsvundet, og Luften var fuld af fine Dun, der hvirv-
lede ned i skraa Retning. Saa” jeg opad, forekom det mig, at
Skyerne havde spredt sig, og at det kun var den faldende Sne,
der tilhyllede Himlen. Medens jeg sov, var Maanen staaet op, og
nu sendte den sit klare, kolde Lys gennem Sneens tætte Slør.
Det eneste jeg saa” tydeligt i al denne Snetaage var min egen
Kusk, Hestene og de tre Trojkaer foran os. I den forreste Slæde
— Kurérslæden — sad Kusken endnu og raabte til sine Heste.
Op over Randen af den næste tittede ligesom før Hovederne af
de to Kuske. De havde sluppet Tømmerne, lavet sig et Slags
Skærmtag af deres Kitler og røg nu deres Piber i Læ af dette.
Jeg kunde tydeligt se Gnisterne flyve af Sted gennem Luften i
lange Glimt. I den tredje Slæde var der ingen at se; Kusken
havde sandsynligvis lagt sig til at sove paa Bunden. En Gang
imellem standsede den forreste Kusk for at lede efter Vejen, og
saa gjorde alle vi andre ogsaa Holdt. Hver Gang det skete,
hørte jeg først rigtig Blæsten hyle og tude, og jeg saa’ da, i hvil-
ken Mængde Sneen hvirvlede ned fra Himlen. I det af Sne-
stormen tilhyllede Maaneskin kunde jeg se den lille, undersæt-
sige Kusk stavre om mellem Driverne, føle sig for med sin store
Kørepisk, atter nærme sig Slæden og springe op i den. Og gik
det saa fremad igen, hørte jeg gennem Vindens ensformige Tuden
Kuskenes skingrende Stemmer og Klokkernes høje Klang.
Hver Gang Kusken i den forreste Slæde sprang ned for at
faa Klarhed paa Situationen, hørte jeg en af de to, der sad i den
næste, raabe til ham med sejg og selvbevidst Røst.
»Halløj, Ignaschka!" lød det saaledes, første Gang vi gjorde
Holdt. ,,Vi er jo kommet helt ud til venstre. Hold længere til
højre, lige ind under Vinden!"
»Til højre! Til højre, min Ven!" hed det næste Gang. —
»Kan Du ikke se den sorte Prik derhenne? Det maa vist være
en Vejpæl."
»Hvorfor bliver du ved at køre rundt, dit Fjols?" hørte jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
