Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 3!
noget efter gennem Blæsten. ,,Følg Driverne, saa kommer vi nok
hen, hvor vi skal."
»Hvor kan du ogsaa køre saadan hen i Vejret!" skreg Stem-
men, da Slæden atter standsede. ,,Spænd Skimmelen fra, og lad
den gaa forrest, saa kommer vi nok paa rette Vej! Det er det for-
nuftigste, du kan gøre!"
Han, der gav alle disse gode Raad — jeg vil kalde ham
Raadgiveren — gjorde intet for selv at finde Vejen og stak ikke
engang Næsen ud af sin Pels, medens han gav dem. Og da
Ignaschka, ked af hans evige Indblandinger, raabte til ham, at
han jo selv kunde køre foran, naar han vidste saa god Besked,
skreg han tilbage, at hvis han havde Kurérhestene, saa skulde
han nok være forrest og vise Vej, men det havde han nu engang
ikke, og desuden duede hans egne Bæster ikke til åt føre an i en
Snestorm.
»Ja, lad mig saa være i Ro!" svarede Ignaschka og fløjtede
nok saa fornøjet til sine Heste.
Fyren, der sad ved Siden af Raadgiveren, forholdt sig rolig og
blandede sig ikke i Sagen. ,,Men at han var vaagen, sluttede
jeg af Gnisterne, der uafladelig fløj ud af hans Pibe, og desuden
kunde jeg høre ham snakke uafbrudt, naar vi gjorde Holdt. Det
lød, som om han sad og gav en Fortælling til Bedste. Først da
Ignaschka standsede for sjette eller syvende Gang, raabte han
ærgerlig over de hyppige Forstyrrelser :
»Naa, hvorfor gør du nu Holdt igen? Hvorfor vil du med
Djævelens Vold og Magt have fat i den Vej? Hvem Pokker tror
du kan finde den i et Vejr som dette? Var det mig, vilde jeg
lade Hestene raade! Vil du da have, at vi skal blive her og fryse
ihjel? Fremad! Bare fremad!"
»Ja, det er rigtigt nok, hvad han siger," brummede min Kusk.
»Forgangen Aar var der en Postkusk, som frøs ihjel, fordi han
smølede undervejs."
Han i Slæden foran os laa og sov hele Tiden. En af de mange
Gange vi gjorde Holdt raabte Raadgiveren: ,,Filip! Hejda, Filip!"
Og da han ikke fik noget Svar, skreg han fremefter og hen til
Ignaschka: ,Han skulde da vel aldrig være frosset ihjel? Aa,
løb hen og se, hvordan det har sig med ham!"
Ignaschka, der nok var sat til at sørge for alt, skyndte sig
straks hen til den bageste Slæde og gav den sovende et Par dyg-
tige Knubs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
