Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Snestormen
denne Musik dog lidt af det Øde og den Uhygge, der hvilede
over den store, hvide Sneflade. En af mine Fødder begyndte at
blive stiv og følesløs af Kulde, og da jeg bøjede mig forover for
at dække den til, faldt Sneen, der havde samlet sig paa min Hue
og Krave, ned paa min Hals. Det gøs i mig, men i det hele taget
havde jeg det dog endnu saa varmt under den lune Pels, at Kul-
den ikke hindrede mig i at give efter for Søvnen.
VI
Jeg sov ikke endnu: jeg var i denne underlige, halvt bevidst-
løse Tilstand, som gaar forud for Søvnen. Erindringer og Fore-
stillinger af enhver Art strømmede ind paa mig og afløste hin-
anden med en forbavsende Hastighed.
»Hvordan mon han egentlig ser ud, Fyren med de mange
Raad?" faldt det mig med ét ind. — ,,Aa, det er vel sagtens en
rødhaaret, firskaaren Karl i Smag med Fedor Filippitsch, min
Faders gamle, betroede Hushovmester,"
Og pludselig — som ved et Trylleslag — ser jeg Trappen
til vort store Hus foran mig, og paa de nederste Trin af den fem
af vore Folk, som kommer slæbende paa et Fortepiano, der er
helt indsvøbt i Maatter. Foran dem løber Fedor i Nankingsfrakke,
med opsmøgede Ærmer og med Pedalen i Haanden. Han aabner
Fløjdørene, iler tilbage, trækker lidt i Maatterne, giver en Haands-
rækning, hvor det ikke behøves, og ender med at krybe ind
under Benene paa de andre. Munden staar ikke paa ham; han
raaber og skriger og generer Folkene paa alle mulige Maader.
»Denne Vej med det, I dér foran! Op med Bagsiden!" kom-
manderer han. ,,Op med den, siger jeg! Saa-danne! Nu gaar den!
Saa-aa-danne !"
»Tag os det ikke ilde op, Fedor Filippitsch, men jeg tror, vi
klarer os bedst selv," siger Gartneren, som staar klemt op mod
Rækværket, højrød af Anstrengelse og med Skulderen inde under
Instrumentet.
Men Fedor har alt for travlt til at høre paa ham.
»Hvad er dog det?" tænkte jeg. ,Tror han virkelig, at han
gør Nytte, og at Arbejdet ikke kan gaa uden ham? — Nej, det
tuen ER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
