Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 39
Fedor kommanderer, de vaade Tov plasker i Vandet, eg
Luften genlyder af ængstelige Raab og Skrig. De dryppende
Liner kommer længer og længer op, bedækkede med Siv og
Vandplanter.
»Tag fat! Alle paa én Gang! Hæng i!" raaber Fedor.
»Noget er der i det, hvad det saa er," siger en af dem, der
haler. ,Det gaar saa tungt."
Siderne af Nettet hales op paa Land. Maskerne, under hvilke
der spræller et Par Karusser, ligger hen over Græsset, væder
det og trykker det ned. Inde i Garnet skimter jeg gennem det
tynde, bølgende Mudder noget hvidt. Et dæmpet Udbrud af Ræd-
sel lyder gennem Mængden — som et sagte Suk og dog tydeligt
i den dybe Tayshed.
»Hæng i! Alle paa én Gang! Helt op med det!" komman-
derer Fedor, og den druknede slæbes hen over Skræpper, Burrer
og Græs.
Saa ser jeg min skikkelige gamle Tante komme anstigende i
sin tærnede Silkekjole og med den velbekendte frynsede Parasol
over Hovedet. Gud skal vide, at hun ikke passer ind i denne
uhyggelige, gribende Scene. Hun er dybt rystet over, hvad der
møder hendes Blik, og lige ved at briste i Graad, men paa sam-
me Tid i højeste Grad skuffet over, at hendes Kamferspiritus og
hollandske Salve er overflødig her. ,Lad os gaa min Ven!" siger
hun til mig i sin egenkærlige Ømhed. ,Aa, hvor det er skræk-
keligt! Og at tænke sig, at du altid bader ganske alene!" —
Tante, Tante, hvor det piner mig at høre dig tale saadan!
Sølens varme, lyse Straaler falder brændende ned paa den
tørre, smuldrende Jord og spiller paa Vandfladen. I Kanten af
Dammen plasker de store, sølvglinsende Karper, og længere
ude kruser Stimer af Smaafisk den blanke Flade. Højt oppe i
Luften kredser en Høg. Nu staar den som en sort Prik over
Ænderne, der farer skræppende gennem Sivene og ud til Midten,
hvor der er dybest. Henne i Horisonten trækker det op med smaa
hvide Uvejrsskyer.
Jeg gaar hjem, men Banketærskelens Slag, der lyder langt
ud over Dammen, følger mig. Og hvor forunderligt! Disse Slag
lyder i mit Øre næsten som Klokkeklang og saa stærkt, at det
gør ondt langt inde i mit Hoved. Er det Klokker, jog hører,
eller en Banketærskel? Er det Tærskelen, der hugger løs paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>