Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Snestormen
min Hæl, eller Kulden, der stikker og prikker i den? Jeg véd
det ikke. Mine Tanker løber ud i ét. — Jeg falder i Søvn.
Da jeg atter vaagnede — det forekom mig selv, at det var
den stærke Fart, vi kørte i, der vækkede mig — hørte jeg to
Stemmer lige i Nærheden af mig.
»Ignaschka! Hejda, Ignaschka!" skriger min Kusk. ,Tag saa
min Passager. Du skal jo dog videre, hvordan det saa gaar. Men
med mig er det en anden Sag. Hvorfor skal jeg spolere mine
Heste uden Nytte? Tag ham, hører du!"
»Ja, hvad gi’er du?" svarer Ignaschka. — ,En Pot?"
»En Pot! — En Pægl kan vel gøre det!"
»En Pægl!" raaber en Stemme bagude. ,,Det er ogsaa noget at
jage Livet af sine Heste for!"
Jeg åaabner Øjnene. Ligesom før blændes jeg af det utaale-
lige Snestøv, der danser omkring mig i fygende Hvirvler, men
jeg opdager nu en Slæde til højre for mig. Min Kusk har ind-
hentet den forreste Trojka og kører Side om Side med den.
Skønt Stemmen bagude raader Ignaschka til ikke at tage mig for
mindre end en Pot, standser han dog pludselig sin Slæde og
siger:
»Naa, lad gaa da! Kom saa med ham! Du er en Lykkens
Pamphilius, er du. Naar vi ses i Morgen, skal du give din Pægl.
Har han meget Tøj med sig?"
Med en Livlighed, der ligefrem forbavser mig, springer min
Kusk ud af Slæden, bukker for mig og beder mig om at flytte
over til Ignaschka. Det gaar jeg gerne ind paa, og i Overmaalet
af sim Glæde bukker han saa atter, ikke alene for mig, men
ogsaa for Aleschka og Ignaschka, og takker os alle tre.
»Naa, Gud være lovet, at det kom i Orden," siger han hen-
rykt, ,for ellers var det nok endt med Forskrækkelse. Jo, det
er kønt, nu har vi snart pisket rundt det halve af Natten, og saa
véd vi ikke engang, hvor vi er. Han dér, han bringer Dem nok
hen, hvor De skal, Herre, for han har gode Heste, men mine
Krikker er saa udasede, at de knap kan staa paa Benene mere.”
Og han fik nu travlt med at læsse mine Sager over i den
anden Slæde. Medens dette stod paa, gik, eller rettere talt blæste
jeg hen til Slæden bagved. Paa Vindsiden var den næsten helt
fyldt med Sne, som strakte sig hen over Skærmtaget, men inde
under dette var der lunt og hyggeligt. Bag i Slæden laa den
gamle, og foran ham sad de to Kuske, af hvilke den ene var midt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
