Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 45
VIII
»Mon jeg allerede er i Færd med at fryse ihjel?" tænkte jeg
halvt i Søvne. ,,Man siger jo, at det altid begynder med, at man
bliver søvnig. Nej, saa hellere drukne, selv om man skal hales op
af Mudderet i et Net. — Naa, for Resten er det mig ligegyldigt,
om jeg skal fryse ihjel eller drukne, naar jeg blot kan blive fri for
denne ubehagelige prikkende Fornemmelse i Ryggen og faa Lov
til at sove!"
»Hvordan skal det dog ende?" spurgte jeg mig selv, da jeg
efter at have blundet et Øjeblik atter slog Øjnene op og saa” ud
over den store, hvide Sneflade. ,,Hvis nu Hestene bliver stikkende
i Sneen, og det gør de vel inden ret længe, hvad saa? — Ja, saa
fryser vi ihjel." Jeg maa tilstaa, at skønt denne Tanke gjorde mig
lidt ængstelig, saa var Ønsket om åt komme til at opleve noget
usædvanligt — selv om dette usædvanlige skulde blive af en tra-
gisk Natur — dog stærkere i mig end min Frygt. Det forekom
mig endogsaa, at det kunde være ganske morsomt, om Hestene
næste Morgen førte os ind i en eller anden ubekendt Landsby
som en Bunke halvt eller helt ihjelfrosne Mennesker.
Men hvad er det? Hestene standser, Sneen hober sig mere og
mere op om dem, og til Slutningen ser jeg kun Ørene af dem. Og
hvor mærkeligt! Ignasehka, som for et Øjeblik siden sad foran
mig, jager nu forbi mig i en Slæde. Vi tigger og beder ham om at
tage os med, men Vinden griber vore Stemmer og fører dem langt
bort. Ignaschka ler haanligt, raaber til sine Dyr, fløjter, saa det
skingrer i Ørene paa os, og forsvinder med sin Trojka i en dyb
Kløft, der er fyldt med Sne til Randen. Den gamle kommer op paa
sin Hest og arbejder med Arme og Ben for at faa den i Galop,
men den rører sig ikke af Stedet. Min forrige Kusk — han, der
gay en Pægl for at blive af med mig — styrter sig over ham, river
ham af Hesten og trykker ham ned i Sneen. ,Forbandede Trold!"
brøler han. ,Jeg skal lære dig at skælde ud! Nu er det min Tur!"
Men den gamle stikker Hovedet op gennem Sneen, bliver til en
Hare og sætter af Sted i fuldt Firspring. Et helt Kobbel Hunde
kommer jagende efter ham. Raadgiveren, der nu er identisk med
Fedor Filippitsch, raader os til at sætte os i en Kreds. Det gør
ingenting, siger han, at Sneen lægger sig ned over os, vi skal nok
holde Varmen alligevel. Og vi sidder rigtig lunt og hyggeligt inde
Er ane AE 2 SEN
LØ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
