- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
47

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Snestormen 47

Kappe hen over mit Ansigt, og mit ene Knæ stikker op over
Tæppet, der ér gledet ned. Vi skumpler hen over den nøgne,
frosne Jord, og Klokkespillets klirrende Musik, dybe Toner og
høje Toner, der smelter sammen i Luften,. lyder hen over mit
Hoved.

Søgende strejfer mit Blik rundt til alle Sider, og jeg bilder
mig ind, at jeg ser et Hus med Balkon og en lang tåkket Mur;
men for Øjeblikket interesserer det mig slet ikke, jeg længes
kun efter at høre den frelsende Klokkeklang, efter at kysse den
gamles Haand ...

Og atter lukker jeg Øjnene og falder i Søvn.

IX

Jeg sov fast, men selv under min Søvn lød Klokkernes dybe,
bølgende Terts ind i mit Øre, og i Drømme hjemsøgte den mig
snart som en gøende Hund, der kastede sig over mig, snart som
et Orgel, i hvilket jeg selv var et af Piberne, og snart som et
fransk Digt, hvis klingende Rytmer jeg skabte paa staaende Fod.
Saa endte det med, at Tonerne formede sig til et Marterinstru-
ment, der klemte og pressede min stakkels højre Hæl. Pinen var
saa stærk, at jeg vaagnede. Jeg aabnede Øjnene og gned min Fod ;
og det var paa høje Tid, for den var næsten følesløs.

Alt var som før: Sne alle Vegne, en dæmpet uklar Belysning,
og jeg selv midt i den slingrende, skumplende Slæde. Lige foran
mig Ignaschka, der sad sidelængs og huggede Fødderne mod
hinanden; saa Stanghestens Hoved, der bevægede sig med flag-
rende Man op og ned under Buen, og til højre for den Sidehesten,
der travede tungt og med fremstrakt Hals gennem den dybe Sne.
Kun var alt dette endnu mere hvidt og overpudret end før. Foran
os dansede Sneen i fygende Hvirvler, fra Siden kom den væltende
ind paa Slædens Kælker og Hestenes Ben, og fra oven dryssede
den ned paa min Hue og Pels. Blæsten kom snart fra højre og
snart fra venstre, legede med min Pelskrave og med Skøderne af
Ignaschkas Kaftan, ruskede i Hestenes Hale og Man og peb og
tudede hen over Slæden.

Hu, hvor det var koldt! Da jeg vovede mit Ansigt ud af Pels-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free