Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Snestormen
kraven, trængte det fine, isnende Snestøv straks ind i Øjenhaar,
Næse og Mund og fandt endogsaa Vej helt ned til min Hals.
Hvor jeg saa’ hen ikke andet end Sne og den samme, trøstesløse,
dæmpede Belysning. Jeg begyndte at blive bange for Alvor. Naar
jeg endda havde haft Aleschka at tale med, men han laa paa
Bunden af Slæden og sov. Jeg saa” kun hans Ryg, der var be-
dækket med et tykt Lag Sne, Ignaschka lod derimod ikke til at
have tabt Modet. Han arbejdede ufortrødent med Tømmerne,
hujede og skreg dobbelt saa højt som før og huggede Hælene
mod hinanden, som om han vilde slaa dem i Stykker. Men Heste-
ne begyndte at blive trætte: de snøftede og prustede, snublede
hvert Øjeblik og havde kun ringe Fart paa. Med ét gav Ignaschka
sig igen til at hoppe i Sædet; han slog ud med sin Kørehandske
og trallede en Vise med sin tynde, skingrende Falset. Men inden
han endnu var kommet til Ende med den, standsede han sine
Heste, kastede Tømmerne hen over Sædet og sprang ned. Vin-
den tudede nu paa den uhyggeligste Maade, og Sneen faldt —
ja, jeg kan godt sige skovlevis ned paa min Pels. Jeg vendte mig
om: den bageste Trojka var forsvundet; formodentlig var den
blevet stikkende i en eller anden Drive. Gennem Snetaagen kun-
de jeg se den gamle hoppe om i Nærheden af sin Slæde, snart
paa et Ben og snart paa et andet. Det kneb for ham at holde Var-
men, den Stakkel.
Ignaschka fjernede sig et Par Skridt, kastede sig ned i Sneen
og begyndte at hale sine Støvler af.
»Hvad er det du gør?" spurgte jeg forbavset.
»Jeg maa af med Støvlerne et Øjeblik, ellers fryser Fødderne
af mig," svarede han og arbejdede videre.
Det var saa koldt, at jeg ikke følte mig fristet til at stikke min
Næse ud af Pelskraven for at se, hvordan han klarede den Hi-
storie. Mit sløve Blik faldt paa Hesten yderst til højre, der stod
med ludende Hoved og det ene Forben ud til Siden, spjættende
mat og ynkeligt med sin kort opbundne Hale. Jeg skulde lige til at
falde i Søvn, da jeg blev vækket af et Bump. Det var Ignaschka,
der kastede sig ind i Slæden igen.
»Naa, hvor er vi nu henne?" spurgte jeg. ,,Kan vi være der
inden Daggry?"
Vær De rolig, Herre. Jeg bringer Dem nøk hen, hvor De
skal,” svarede han. — ,,Nu er Fødderne varme igen; det hjalp,
at jeg fik Støvlerne af."
ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
