- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
59

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fader og Søn 59

op hver Aften med Kontanter paa Bordet, og Iljin, en ung Ulan-
løjtnant, som boede paa Nr.8, pointerede imod ham og tabte,
saa det peb efter. , Spillet er vist allerede ved at begynde,"
sluttede han sin Beretning. ,,De plejer at samles paa denne Tid
inde hos Iljin, der lader til at være en ualmindelig prægtig Karl
— ikke Spor af paaholdende, Greve! Han trak gerne Skjorten af,
hvis De bad ham derom."

»Lad os gaa ind til ham," foreslog Greven. ,,Jeg kunde have
Lyst til at se, hvad det er for Fyre, der sidder inde hos ham.”

»Ja lad os det!" skyndte Kavaleristen sig at sige. ,,De vil blive
modtaget med Begejstring, Greve!"

H

Sekondløjtnant Iljin var lige vaagnet. Han havde sat sig til
Spillebordet den foregaaende Dags Aften Kl. 8 og havde saa spil-
let 15 Timer i Træk. Lykken havde været ham ugunstig, men
hvor meget han havde tabt, vidste han ikke. Han var kommet
hertil med 3000 Rubler af sine egne og 15000, der tilhørte Sta-
ten, og da han havde haft alle disse Penge liggende imellem
hinanden, havde han ikke turdet undersøge, hvor meget der var
tilbage, af Frygt for, at det skulde være gaaet ud over Statens
Penge:

Henad Middag var han faldet i en dyb, tung Søvn, af hvilken
han først vaagnede Kl. 6 om Eftermiddagen, netop i samme Øje-
blik som Grev Turbin ankom. Saa snart hans Blik faldt paa det
snavsede Spillebord midt i Værelset og paa Kortene og Kridt-
stumperne, der laa spredt over hele Gulvet, mindedes han med
Rædsel Gaarsdagens Spil og det sidste Kort — det var en Knægt
— som han havde tabt 800 Rubler paa. Endnu troede han ikke
rigtig paa Virkeligheden, men for at faa Vished, trak han sin
Tegnebog frem under Hovedpuden og begyndte at tælle sine
Penge. Han genkendte flere af Sedlerne, som var krøllede af at
gaa fra Haand til Haand, og lidt efter lidt huskede han ogsaa
Spillets Gang. Jo, desværre; hans Formodning bekræftede sig:
hans egne tre Tusinde havde faaet Ben at gaa paa, og af de an-
dre manglede der halvfjerde Tusinde.

52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free