Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 75
op paa Trinnet og ruskede i Døren. — , Men saa gør dog Holdt,
dit dumme Fæ!"
»Vaska! Holdt!" skreg Kusken til Forrideren og halede i Tøm-
merne. — ,,Men hvad vil De i Kareten, Herre?" spurgte han
Greven. ,Det er jo ikke Deres!"
»Aa, hold Mund, dit Dyr! Der har du en Rubel! Skrup saa
ned med dig, og luk Døren efter mig!" sagde Turbin. Men da
Kusken ikke rørte sig, slog han selv Vinduet ned og smækkede
Døren i. Der var mørkt og uhyggeligt derinde, og der lugtede som
i alle ærværdige Kareter af Mug og gammelt Krølhaar. Grevens
Ben var vaade af Tøsne helt op til Knæene, og han frøs i den
Grad i sine tynde, lakerede Støvler og snævre Ridebenklæder, at
han rystede over hele Kroppen. Kusken brummede noget oppe
fra sit Sæde og gjorde Mine til at stige ned, men Greven hørte og
saa” intet. Hans Ansigt glødede, og hans Hjerte bankede vold-
somt. Hagende sig krampagtigt fast i Vinduesrammen stak han
Hovedet udenfor og ventede med Længsel og Spænding paa, at
hun skulde komme. Saa hørte han endelig en Stemme, der raabte
paa Fru Sajtzovs Vogn; Kusken trak i Tømmerne, Kareten gyn-
gede paa sine høje Fjedre, og Husets oplyste Vinduer gled forbi
Turbin det ene efter det andet.
»Siger du et eneste Muk til Tjeneren, skal jeg garve dine Ryg-
stykker,” sagde Greven op til Kusken gennem det forreste Vin-
due, ,men holder du ren Mund, faar du 10 Rubler." I det samme
syngede Kareten endnu stærkere end før og standsede derpaa
pludselig med et Ryk. Turbin trykkede sig helt op i Hjørnet og
kneb endogsaa Øjnene til af Frygt for, at hans Ønske ikke skulde
gaa i Opfyldelse. Døren aabnedes, en Silkekjole raslede hen over
Trinnet, en stærk Duft af Jasminer trængte ind til ham, og strej-
fende hans Fod med sin aabenstaaende Pelskaabe sank Anna
Fedorovna tungt aandende ned paa Sædet ved Siden af ham.
Saa” hun ham, eller saa” hun ham ikke? Ja, det vidste hun
knap selv, men da han greb hendes Haand og sagde: ,Naa, saa
fik jeg dog alligevel Lejlighed til at være ene med Dem," viste
hun sig saa lidt ængstelig, at hun ikke alene lod ham beholde
Haanden, men ogsaa Armen, som han kyssede højt oppe over
Albuen.
Vognen satte sig atter i Bevægelse.
»Men saa tal dog til mig," hviskede han. ,Du er da ikke vred
paa mig?"
st
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
