Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Fader og Søn i
pludselig og rejste sig. — ,Følg mig hjem, Børnlille, og drik en
Kop Te hos mig."
Alle gik ind paa hans Forslag undtagen Familiefaderen, der
blev liggende paa Sofaen og sov videre. Hele det øvrige Selskab
— baade Herrer og Zigeunere — klemte sig sammen i de tre
Slæder, der holdt udenfor, og fulgte hjem med til Turbin.
VII
»Saschka! Sørg for, at der bliver spændt for! Om lidt rejser
vi!" raabte Greven, saa snart han kom ind i Hotellets Gæstestue,
hvor hans Oppasser sad og ventede paa ham. ,,Og sig til Stations-
forvalteren, at jeg skal varme hans Rygstykker, hvis jeg ikke faar
gode Heste. — Men nu skulde vi have noget Te," sagde han, da
hele det øvrige Selskab kom myldrende ind efter ham. ,Aa, Sa-
valschevskij, sørg du for Teen, saa gaar jeg ind til Iljin for at
se, hvordan han har det." — Og i det samme var han ude af
Døren igen.
Ijin var lige bleven færdig med Spillet og laa nu med An-
sigtet nedad paa Hestehaarssofaen. Fuldstændig mekanisk trak
han det ene Haar efter det andet ud af Betrækket, tyggede lidt
paa hvert enkelt og spyttede det saa ud igen. To Tællelys, af hvil-
ke det ene var brændt helt ned i Stagen, stod paa Bordet midt
mellem Bunker af Kort og kæmpede med Dagslyset.
Han kunde ikke tænke en eneste fornuftig Tanke. Spille-
lidenskaben havde gjort ham aldeles ør i Hovedet, øg han følte
sig endnu saa omtaaget af den, at han ikke engang var i Stand
til at angre. Alting løb rundt for ham. Hvordan skulde han kom-
me videre uden en Kopek i Lommen, og hvor skulde han skaffe
de 15000 Rubler fra, som han havde tabt paa saa letsindig en
Maade? Og hvad vilde hans Moder sige — og Regimentschefen
— og alle Kammeraterne? Aa, det var skrækkeligt — han kunde
ikke holde ud at tænke derpaa! Og han følte en saadan Rædsel
og Lede for sig selv, at han sprang op fra Sofaen og gik hurtigt
op og ned i Værelset for at glemme det hele. Men det var ham
umuligt. Hele Spillet stod for ham, lige indtil de mindste Enkelt-
heder, og nu spillede han det om igen i Tankerne. Han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
