Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 87
Saa vendte de og kørte atter ind til Byen, og hen foran Fru
Sajtzovys Hus. Greven løb hastigt op ad Trappen og trængte gen-
nem Forværelset og Dagligstuen ind i Enkens Sovekåmmer. Han
ilede hen til Sengen, hvor hun laa og sov, løftede hende op i
sine Arme, kyssede hende paa de lukkede Øjne og løb saa hur-
tigt ud igen. Anna Fedorovna bevægede Læberne halvt i Søvne
og spurgte sig selv om, hvad der var sket. Turbin sprang atter
ind i sin Slæde, raabte til Kusken, at han skulde køre, alt hvad
Remmer og Tøj kunde holde, og forlod saa Byen for bestandig
uden at skænke hverken Lukhnoy, den unge Enke eller Stjoschka
en eneste Tanke mere. — Han tænkte nu kun paa Moskvå og
paa, hvad der ventede ham der.
IX
Tyve Aar er gaaede; meget Vand er løbet i Stranden i den
Tid. Mange Mennesker er døde, mange er fødte, og mange er
voksede op og bleven gamle. Mange nye Tanker hår set Dagens
Lys, og lige saa mange er gaaede ud af Verden igen uden at ef-
ferlade noget Spor. Meget godt og meget daarligt af det gamle
er glemt og begravet for bestandigt, og meget skønt og fortræffe-
ligt, men endnu mere hæsligt og ufuldkomment af det ny er
traadt ind i Livet.
Grey Fedor Turbin eksisterer ikke mere; han er for længe
siden bleven dræbt i en Duel af en Udlænding, som han havde
slaaet paa offentlig Gade med sin Ridepisk, og hans Søn, der
ligner ham som den ene Draabe Vand den anden, er en smuk
ung Mand, der allerede i flere Aar har tjent i Garden. Men hvad
de indre Egenskaber angaar, ligner den unge Grev Turbin aldeles
ikke sin Fader. Hos Sønnen var der ikke Spor af det ubændige
Vildskab og den Hang til Tøjlesløshed, som — det nytter ikke at
nægte det — var et Særkende for vore Fædres Tid. Ved Siden
af sin Aand og Dannelse og en Begavelse, som han havde arvet
efter Faderen, var han i Besiddelse af en stærkt udviklet Sans
for Livets Behageligheder, et praktisk Blik paa Ting og Menne-
sker, en ualmindelig Dømmekraft og et Skarpsyn, der sjældent
svigtede ham. Hans Udsigter i militær Henseende var glimrende;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
