Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 101
Mening kunde ingen i Verden maale sig med Grev Fedor Turbin.
Det endte med, at hun blev alvorlig vred og erklærede sin Bro-
der, at han altid syntes bedst om dem, der sidst havde sagt et
venligt Ord til ham. Folk var maaske klogere og bedre oplært nu
end i gamle Dage, men ingen kunde danse Ekossaise som Grev
Fedor Turbineller maale sig med ham i Elskværdighed. Alle havde
ogsaa! været ude af sig selv af Henrykkelse over ham, men han
havde kun givet sig af med hende; alt andet i Balsalen havde
været Luft for ham. Jo, der havde rigtignok ogsaa været elsk-
værdige Folk til i gamle Dage.
Hendes Veltalenhed blev afbrudt ved, at Ustjuschka kom ind
og meldte, at Herrerne ønskede Brændevin, Sherry og Aftens-
mad.
»Hør, lille Broder, du skulde jo have spurgt dem om, hvad
de ønskede," skændte Anna Fedoroyna. ,Du kan da heller ingen-
ting huske! Havde vi faaet det at vide lidt før, kunde vi have haft
Aftensmaden færdig nu. — Aa, Lise, gaa ud og sørg for den, min
Ven!"
Lise gik ud i Spisekammeret for at stikke Smør og gøre i Stand
til Aftensbordet, og i Køkkenet fik de travlt med at stege Karbo-
nade.
»Men Sherryen, det er det værste!" sukkede Anna Fedo-
rovna. ,Har du Sherry endnu, lille Broder?”
»Nej, hvor skulde jeg faa den fra?" spurgte Kavaleristen for-
bavset.
»Jeg synes, du drikker noget af den Slags i din Te."
»Det er jo Rom, lille Søster. — Rom!"
»Naa ja, det kommer vel ud paa ét. Saa giver vi dem Rom.
Men var det ikke bedst at bede dem om at spise til Aften her-
inde? Jeg antager ikke, at de bliver fornærmede derover."
Kavaleristen forsikrede, at Greven var alt for elskværdig til
at tage Invitationen ilde op, og humpede saa ud, idet han lovede
at komme tilbage med Officererne, — Anna Fedorovna skyndte
sig at tage sin bedste Silkekjole og en struttende Kappe paa, men
Lise, der gik i sin tarvelige lyserøde Dagligkjole, havde saa travlt
med Forberedelserne til Aftensmaaltidet, at hun ikke kunde faa
Tid til at klæde sig om. Og hendes Sind var desuden i saa stærk
en Bevægelse, at hun slet ikke tænkte derpaa. Hun havde hele
Tiden en Forudfølelse af, at hun skulde opleve noget overordent-
ligt — noget usædvanligt; men paa samme Tid var det, som om
I Fr; É |
RENS" mdk!) V FREGTRREREE,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
