Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 109
»Hvorfor tror De dog det?" svarede Lise. ,Man kan blive
ked af Mad og af Klæder, men af en smuk Udsigt bliver man al-
drig ked. Inde fra Onkels Værelse har man den dejligste Udsigt
til Dammen; jeg glæder mig til at sidde og se derned i Aften."
»Der er nok ingen Nattergale i Haven," sagde Greven, der
ærgrede sig over, at Polosov ved sin Nærværelse hindrede ham"
i at træffe nærmere Aftale om Stævnemødet.
»Jo, vi plejer ellers altid at have Nattergale," oplyste Lise.
»I Aar har der ogsaa været en, og den sang saa dejligt lige til for
en Uges Tid siden, men saa hørte den med ét op. Den er for-
modentlig bleven skræmmet bort af en eller anden. For 3 Aar
siden sad Onkel og jeg ofte timevis nede i det lukkede Lysthus
og hørte paa den dejlige Nattergalesang."
»Hvad er alt det, den lille Skælm staar der og fortæller
Dem?" sagde Onkelen, som kom himpende hen til dem. —
»Naa, mine Herrer, hvad siger De saa om at faa lidt at leve af?”
Efter Aftensbordet, under hvilket Turbin spiste med saa
stærk en Appetit og roste Maden i saa høje Toner, at det til Dels
lykkedes ham at forjage Værtindens slette Humør, anbefalede
Officererne sig. Greven trykkede Anna Fedorovnas Haand, men
kyssede den ikke, hvilket forbavsede den gamle Dame i høj
Grad. Han gav ogsaa Lise Haanden og saa” hende ind i Øjnene
med et betydningsfuldt Smil, der atter forvirrede den unge Pige.
»Han ser godt ud," tænkte hun, ,men han er vist meget ind-
taget i sig selv.”
XIV
»Det er en stor Skam af dig," begyndte Polosov, saa snart
han og Greven atter var inde i deres Værelse. ,Jeg gjorde mig
jo al mulig Umage for at tabe og sparkede hele Tiden til dig un-
der Bordet. Hvor kunde du dog nænne det? Saa” du da ikke, at
den gamle Dame var helt ude af sig selv over sit Tab?"
»Nej, Magen til grinagtigt gammelt Fruentimmer har jeg al-
drig set! Hvor blev hun dog gal i Hovedet, fordi hun tabte!"
raabte Greven og brast i saa ubændig en Latter, at Johan, der
stod i Nærheden af ham, blev revet med af hans Munterhed og
vendte sig bort for at kunne fnise i Smug. — ,,Ha ha ha! Ho hø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
