Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn ns
hvide Strime derhenne lægger sig foran Maanen," sagde hun til
sig selv, ,,saa har jeg Ret i min Tro." Hun saa” op: den lange,
flossede Skystribe kom sejlende og gled hen over den nederste
Halvdel af den lyse, gyldne Skive. En let Skygge lagde sig over
Græsset, Lindetræernes Toppe og Dammen; og samtidig med
denne pludselige Formørkelse gik der en sagte Luftning gennem
Træer og Buske, som førte Duften af Syrener, dugget Løv og
Græs ind mod det aabne Vindue.
»Nej, jeg tror det alligevel ikke," sagde hun til sig selv for at
trøste sig. ,Og hvis nu Nattergalen giver sig til at synge i Nat,
saa betyder det, at alt, hvad jeg har siddet og tænkt her i Aften,
kun er Daarskab, og at jeg ingen Grund har til at fortvivle."
Længe sad hun endnu og ventede, og Lys og Skygge skiftede
med hinanden, alt efter som Maanen var fremme mellem Skyer-
ne eller skjult mellem disse, Hun var allerede begyndt at blunde,
da hun blev vækket af Nattergaletriller, der lød helt nede fra
Dammen. Det var, som om disse Toner bragte hende Budskab
om en hemmelighedsfuld Forbindelse mellem hendes Væsen” og
den Natur, der laa saa rolig foran hende i Maanens stille, drøm-
mende Lys. Hendes Bryst hævede sig til et Suk, og al hendes
Sorg og Tvivl flygtede bort i lindrende Taarer. Saa lagde hun
Hovedet paa Karmen, bad sin Aftenbøn og faldt atter i Søvn med
fugtige Øjne.
Hun vaagnede ved, at en Haand rørte ved hendes, og denne
Berøring, der først var let og blid, gik lidt efter lidt over til et
fast Haandtryk. Pludselig huskede hun, hvor hun var: hun før
op med et Skrig og opdagede da en Skikkelse lige foran sig. For-
færdet veg hun tilbage, og idet hun gjorde sig Umage for at tro,
at det ikke var Greven, der stod udenfor, belyst af Maanens blege
Straaler, styrtede hun ud af Værelset.
XVI
Hun havde ikke taget fejl; det var virkelig Greven. Saa snart
denne hørte den unge Piges Skrig, der besvaredes af Vægterens
hæse Raab henne bag Havehækken, styrtede han som en Tyv,
der gribes paa fersk Gerning, hen over Græsplænen og ind i den
mørke Allé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
