Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Fader og Søn
»Jeg Fæ! Jeg Fæ!" gentog han den ene Gang efter den
anden næsten fuldstændig mekanisk. ,,Jeg gjorde hende jo bange.
Hvorfor vækkede jeg hende ogsaa saa pludselig? Nej, hvad er
jeg dog for en Klodrian!" Han blev staaende og lyttede: Vægte-
ren aabnede Laagen og gik ind i Haven, slæbende sin tunge Stok
efter sig i Grusgangen. Greven, der ikke troede sig sikker, hvor
han var, løb ned til Dammen for at skjule sig der. Saa ængstelig
var han, at han rystede som et Espeløv, da en Frø, som han
skræmmede op, plumpede ud i Vandet. Han krøb sammen helt
inde under Bredden for ikke at blive opdaget, og i denne ube-
kvemme Stilling gennemgik han i Tankerne, hvad han nys havde
oplevet. Han var krøbet over Havehegnet og havde straks opdaget
hendes Skikkelse i det aabne Vindue. Flere Gange havde han li-
stet sig hen mod dette, men Modet havde svigtet ham hver Gang,
og saa var han løbet sin Vej igen. I det ene Øjeblik havde han
været overbevist om, at hun ventede ham med Længsel, i det
næste havde han sagt til sig selv, at der var noget mistænkeligt
i, at hun var gaaet saa glat ind paa dette Stævnemøde. Endelig
havde han da faaet Bugt med sin tossede Ængstelighed, var løbet
lige hen til Vinduet og havde taget fat i hendes Haand. —
Vægteren gik hostende ned ad Grusgangen, knirkede med
Laagen og forsvandt bag Hækken. Vinduet, hvor den unge Pige
havde siddet, blev smækket i og Skodderne lukket for indvendig
fra. Greven forlød sit Skjul. Han var rasende. Hvad vilde han
ikke have givet til at kunne begynde forfra, saa skulde han nok
bære sig klogere ad. ,,Saadan en allerkæreste, sød lille Pige! Saa
frisk og saa nydelig! Og hende har jeg ladet løbe! Aa, jeg er et
Bæst!" tænkte han og gik med forbitrede Skridt op og ned i
den mørke Lindeallé.
Men denne dejlige, maaneklare Nat virkede ogsaa bero-
ligende paa hans Sind, og hans Ophidselse tabte sig lidt efter
lidt og gav Plads for blidere Følelser.
Maanens blege Straaler tegnede sig i Smaakredse i den
mørke Gang, spillede i det hvide, frynsede Lav, der bedække-
de Stammer og Grene, og kastede et Sølvskær over de sitrende
Blade. Oppe i Huset slukkedes Lysene; alt var stille, og kun
Nattergalens Triller fyldte det store, lyse Rum.
»En dejlig Nat! En ganske henrivende Nat!" tænkte Greven,
medens han i lange Drag indaandede den liflige Duft og Frisk-
hed, der strømmede ud fra Havens Buske og Træer. Et Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
