Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Polikuschka
længe godt. Men saa havde han omsider det Uheld at blive grebet
paa fersk Gerning, og det var en ren Ubetydelighed, en gammel
Tømme, der laa og flød i Stalden, som voldte hans Ulykke. Men
han blev som sagt grebet, fik sine Stryg, maatte møde for Fruen
og kom paa det sorte Bræt. Og fra det Øjeblik havde han Uheld
med sig og blev nappet den ene Gang efter den anden, Hele
Landsbyen uglesaa’ ham, Forvalteren truede ham med, at han
vilde blive taget til Soldat, Fruen skændte paa ham, Akulina græd
og sørgede, og alt gik saa skævt som muligt. Og det var egentlig
Synd, for han var en god og skikkelig Fyr, men han manglede
Energi og kunde ikke undvære Brændevin. Kom han hjem fuld,
og hans Kone skældte ham ud og pryglede ham, plejede han at
sige: ,Ak, jeg arme Stakkel! Hvad skal jeg dog gøre? Men nu
skal det ogsaa være allersidste Gang, det lover jeg højt og hel-
ligt!" Og naar der såa var gaaet en Maanedstid, gik han igen
hjemmefra, drak sig fuld og blev borte i flere Dage. ,Gud maa
vide, hvor han faar Pengene fra?" tænkte Naboerne. Sidste
Gang, han havde haft det Uheld at blive nappet, var det i Anled-
ning af et gammelt Væggeur, som han havde fundet i Forvalte-
rens Kontor. Han var kommet derind, medens ingen var til Stede,
havde faaet Lyst til Uret og havde saa puttet det til sig og solgt
det for en Spotpris inde i Byen. Men saa traf det sig saa uheldigt,
at den, der havde købt det, tilfældig kom i Besøg i Landsbyen og
fortalte om Uret han havde faaet for saa billig em Penge. Der
blev straks anstillet en Undersøgelse, og takket være Forvalteren,
som havde et Horn i Siden paa Polikej, blev den skyldige ud-
fundet og fornøden Rapport afgivet til Fruen.
Denne lod Polikusehka møde for sig. Han kastede sig straks
for hendes Fødder og tilstod rørt og angerfuld sin Brøde, saaledes
som hans Kone havde raadet ham. Saa begyndte Fruen at for-
mane ham og tale til ham om Pligten og Dyden, Gud og det til-
kommende Liv, og han blev da saa sønderknust, at han gav sig
til at græde. Det endte med, at hun sagde til ham:
»Jeg tilgiver dig, men lov mig aldrig at gøre det mere."
»Ja, det lover jeg højt og helligt," svarede Polikej og græd
gudsjammerligt. ,,Gid jeg maa synke i Jorden, og mine Tarme maa
briste i Livet paa mig, hvis jeg nogen Sinde gør det mere!"
Polikej gik hjem, lagde sig oven paa Ovnen og hylede ynke-
ligt hele Dagen som en Gris, der skal stikkes. Og fra det Øjeblik
tog han sig sammen og gjorde sig ikke mere skyldig i at rapse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
