Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 125
Men hvad hjalp det: Folk var nu engang paa Nakken af ham, og
da Indkaldelsestiden nærmede sig, pegede alle paa ham.
Polikej havde endnu et Erhverv, og det var Hestedoktoriet.
Men hvor han havde lært sig den Kunst, det vidste hverken han
selv eller andre. Da han som ung var ansat i Stutteriet, blev han
kun brugt til at feje i Stalden, vande Hestene og muge under dem.
Dér havde han altsaa ikke faaet sin Lærdom fra. Senere havde
han givet sig af med Væveriet og Gartneriet, og derpaa var han
for sine Misgerningers Skyld blevet sat til at hugge Sten paa
Landevejen. I disse Stillinger havde han altsaa heller ikke lært,
hvordan man kurerer Heste. Det var først, efter at han havde
taget Ophold her, at han lidt efter lidt havde erhvervet sig et
Navn for sin næsten overnaturlige Dygtighed som Hestedoktor.
Hans Fremgangsmaade var gerne følgende: han aarelod He-
sten én eller flere Gange, væltede den derefter om paa Siden og
stak den saa med et spidst Instrument i Laaret. Derpaa lod han
den spænde fast og gav sig til at snitte i Straslen, indtil det
blødte, idet han forklarede, at han gjorde dette, for at Blodet,
der havde samlet sig under Høovene, kunde faa frit Løb. Naar
det var besørget, erklærede han, at Patienten maatte have en
Generalaareladning til, og behandlede saa atter sit Offer med en
stump Lancet. Han endte Kuren med at komme Vitriol paa Saa-
rene, og undertiden gav han ogsaa det stakkels Dyr, der vrinskede
og vred sig af Smerte, noget ind, som han selv havde lavet sam-
men. Og jo flere Heste han pinte og slog ihjel paa den Maade,
desto mere steg Tilliden til hans Dygtighed, og desto flere Ofre
kom de trækkende med til ham.
Der er ikke noget forbavsende i, at Bønderne kunde lade sig
føre bag Lyset af en saadan Metode. De Midler, som Polikej an-
vendte for at indgyde dem Tillid, er de samme som virkede paa
vore Fædre, som gør Virkning paa os, og vil gøre det påa vore
Børn. Bonden, som er fortvivlet over sin syge Hoppe, hans ene-
ste Rigdom og næsten et Medlem af hans Familie, og som med
en Blanding af Tillid og Rædsel følger Polikej, der staar med et
alvorsfuldt Ansigt og flænger i Dyrets Kød uden at ane, om hans
Kniv støder paa en Sene eller en Aare, kan naturligvis ikke tænke
sig, at denne Vindmager skærer løs uden at have mindste Begreb
om, hvad han gør. Selv vilde han aldrig bære sig ad paa den Maade,
og derfor tror han heller ikke, at hans Næste kan det, Har du
.ikke, saa har jeg følt noget lignende, naar jeg har bedt en Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
