Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Polikuschka
selv om dette ligger helt nede i et Hul. Aksjutka kom altid fa-
rende som skudt ud af en Kanon, og naar hun løb, bevægede
hendes Arme sig som Perpendikler foran hendes Krop. Hendes
Kinder plejede at være endnu rødere end hendes højrøde Kjole,
og Tungen gik gerne lige saa hurtigt paa hende som Benene.
Hun kom flyvende ind i en saadan Fart, at hun tørnede mod
Ovnen, og var dertil saa forpustet, at hun maatte holde inde hvert
Øjeblik for at trække Vejret, medens hun afleverede sin Besked
til Akulina.
»Jeg skulde hilse og sige fra Fruen, om Polikej vilde komme
op," begyndte hun, men standsede for at snappe efter Vejret. —
»Jegor Mikhajlitsch har været oppe hos os for at tale om, hvem
der skulde tages til Rekrut. Fruen har sagt ..." — Her trak hun
atter Vejret dybt. — ,at ... at det skulde være lige paa Mi-
nutten."
Saa snart Aksjutka var færdig, saa” hun først et Øjeblik hen
paa Polikej og Akulina og saa paa de to Smaapiger, hvis Hoye-
der tittede frem under Sengetæppet. Derpaa kastede hun en Nød-
deskal, som laa paa Randen af Ovnen, i Hovedet paa Anjutka,
og efter at hun endnu en Gang havde sagt, ,at det skulde være
straks," for hun ud af Krogen og pilede af Sted svingende med
sine Perpendikler.
Akulina rejste sig, gav sin Mand hans snavsede, lasede Støv-
ler, rakte ham Kaftanen, der hang paa Ovnen, og sagde uden åt
se paa ham:
»Skal du ikke skifte Skjorte, Iljitsch?"
»Nej," svarede Polikej kort.
Akulina saa’ ikke en eneste Gang hen paa sin Ægtefælle, me-
dens han klædte sig paa, og det var godt, at hun ikke gjorde det.
Polikejs Ansigt var blegt, hans Læber sitrede, og hans Øjne hav-
de det dybt fortvivlede Udtryk, som man kun træffer hos stak-
kels forkuede Syndere, der skælver for Straffen. Da han havde
kæmmet sig, vilde han til at gaa, men Akulina standsede ham,
stoppede hans Skjortelinning ned og satte ham Huen paa Hovedet.
»Er det sandt, Polikej Iljitsch, at Fruen vil tale med jer?"
lød Snedkerkonens Stemme gennem Bræddevæggen, saa snart
Polikej var kommet udenfor.
Snedkerkonen havde haft en varm Bataille paa Morgenstun-
den med Akulina i Anledning af, at dennes Børn havde væltet
en Krukke Lud for hende, og hun frydede sig derfor højligt, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
